Sunday, May 25, 2008

Alt håb er ude....

Jeg elsker at få postkort!!! Og jeg elsker at sende dem ligeledes!! Men hvorfor er det, at de aldrig kommer frem?
Da jeg var i Senegal sendte jeg en ordentlig bunke - kun ét kom frem - til ét af guldbørnene (for de skal selvfølgelig have hver deres kort!) Så set i det lys var det ikke det mest velvalgte, der kom frem. Vi var blevet advaret om, at de lokale dampede frimærkerne af - det er jo penge.
Men Costa Rica er jo et noget rigere land, så fuld af optimisme hev jeg listen frem. Der skal bruges tid på at vælge de rigtige kort - og til den rigtige person. Især til guldbørnene - de fik nogle fine med masser af dyr på. Der blev skrevet i sol, sved og cocktails - og de blev afleveret i hotellets reception tirsdag den 29. april! Afsted til Danmark, Belgien, Spanien... fuld af fortrøstning var jeg...
Nu er det jo ikke specielt høfligt at spørge folk, om de har modtaget ens kort - men jeg har nu spurgt familien... intet! Måske dukker de op om mange år? Ellers må det jo være tanken, der tæller...

10 comments:

Frk. Bibo said...

Ro på. ;-) Jeg ved, at når jeg modtager post fra Columbia, så går der et par måneder, før det når frem.

Og så er det jo godt, at du har bloggen, hvor du har fortalt om dine oplevelser. ;-)

NILLE said...

Du godeste Bibo... så er der jo masser af tid til ;-) Du siger bare til når.... ;-)

nina said...

Jeg skal nok også krydse fingre for, at de når frem på et eller andet tidspunkt - alt andet er simpelthen for ærgerligt! :o)

Madame said...

Hvor er det dog ærgerligt! Og så urimeligt når du har afleveret kortene i hotellets reception. Måske skal vi alle huske fremover at bruge et posthus belært af din erfaring.
Men måske er der stadig håb for dine kort ...

Anette B said...

Håber kortene når frem snart - det er ærgerligt at man ikke kan regne med at kort når frem.

NILLE said...

Nina, det er vist snarere reglen end undtagelsen fra visse lande. Men jeg optimist - så jeg forsøger da bare igen næste gang ;-)

Madame, jeg ved ikke hvor i processen, det går galt. Men jeg håber da som Bibo siger, at de stadig kan nå at komme frem!

Anette - ja, man regner jo naivt med at sådan er det bare! Men fristelsen er åbenbart for stor nogle steder til lige at nuppe et par frimærker ;-)

Husejer said...

Måske er alle disse forliste postkort samme sted, som de kufferter flyselskaber ikke kan finde og de sokker vaskemaskiner og tørretumblere æder: I kredsløb om en fjern planet!

Faktisk kom de postkort jeg sendte for et par år siden fra Uganda frem inden jeg nåede hjem.

NILLE said...

Husejer, så håber jeg sandelig de sender mine fortabte sokker med også ;-) Og hvad gør NASA ved sagen??? Var det ikke mål for en rumtur??

Om du har været heldig ved jeg ikke - men det lyder usandsynligt hurtigt (medmindre du blev der i flere år selvfølgelig!)

fiskerfernandez said...

Har du sendt postkort til Spanien?? :-D

Min onkel og tante sendte mig paa et tidspunkt en pakke, som af mystiske grunde kom retur til DK op til flere gange. Efter syv maaneder naaede mine paaskeaeg og pynt frem...

NILLE said...

Selvfølgelig har jeg da det, Pernille (forhåbentligt var det også den nye adresse!!!)
Så måske en dag det følger efter påskeæggene!