Nytårsstatus....

Jeg kan lige akkurat nå at få den 'obligatoriske' nytårsstatus skudt afsted inden dagen og året er omme. Det er jo almindelig arbejdsdag hernede - men nu begynder det at blive lidt stille kan man godt mærke. Stille nok til, at der er tid til at se og tænke tilbage på 2009.

Hvis jeg sammenligner med min status fra sidste år, så blev det arbejdsmæssigt reelt set ikke mere stille. Måske er jeg ved at være inde i vanen med at lave to personers arbejde - det glider i hvert fald forholdsvist nemt; og absolut nemmere end de skrækkelige måneder i sommers med den midlertidige svenske kollega, som jo hurtigt stoppede. Alligevel ville det da være dejligt med en ekstra kollega i 2010, så jeg fik tid til lidt mere af det sjove og lidt mindre af det administrative - det er altid bedre at dele den slags lige mellem flere kolleger. Dejligt er det dog stadig at få de 'æresbevisninger', der vidner om, at arbejdet gøres - og gøres godt!

Helbredsmæssigt var det faktisk et ganske fint år det meste af tiden... blodtrykket kom ned igen og lægen var rigtig stolt af mig. Det blev også året, hvor jeg næsten klarede ikke at besøge skadestuen - indtil snevejret gav mig hjernerystelse lige på falderebet. Men det bliver senere og senere på året - måske 2010 skal være helt skadefrit. Det blev dog til to gange influenza - men i den henseende ligner jeg vist bare gennemsnitsbelgieren i 2009.

Privat - og det er jo næsten det vigtigste - var det et dejligt år. Jeg synes bare, at det gik alt for hurtigt. Jeg synes nærmest lige året er startet - måske fordi jeg har haft forfærdelig travlt med at rende rundt og more mig? Men selvfølgelig også fordi det var i maj i år, at jeg blev moster for tredje gang til den smukke lille Smilla.

Der har virkelig været mange gode oplevelser i dette år - en hel del udstillinger i Belgien; så mange, at jeg ved årets slutning altid har lidt svært ved at huske dem alle. Men der var også en del rejser med indlagt morskab og kultur. I januar var jeg i Danmark til blogtræf - ikke CO2-venligt... men det var utroligt hyggeligt! Jeg var i Danmark igen i marts til min mors 70-års fødselsdag og i sommers i to uger - afsluttende med de otte dages juleferie er det en ganske god indsats på Danmarkssiden!

Jeg har været i Paris to gange - den første et totalt flop; men til gengæld var de fire dage i maj helt vidunderlige med masser af kulturføde i form af Warhol-udstilling og andre gode oplevelser. Maj var i det hele taget en meget travl måned, da jeg også nåede tre dage i Madrid til en slags blogtræf hos Pernille og med Marianne... og selvfølgelig Prado, som havde stået højt på ønskelisten i mange år. Maj måned blev afsluttet med pinseweekend i Luxembourg hos en fransk veninde og hendes familie - og der skal jeg bestemt afsted igen i 2010.

Juni var det tid for den første ferie og to uger i Marrakech; ikke så eksotisk som vi gerne ville have haft det - men der var igen optræk til uroligheder de steder, vi ville hen - til gengæld er jeg ret sikker på, at 2010 skal indeholde mindst én rejse meget langt væk fra det, jeg kender!

Endelig var der en dejlig sommerferie i Danmark med barnedåb og endnu et lille blogtræf hos Birthe, hvor Marianne og jeg igen mødtes på en rejse. Det er ved at blive en vane!

Efteråret var meget stille rejsemæssigt - alle feriedagene var brugt! Men jeg formåede at sove i en anden seng i et andet land 49 nætter i år, hvilket pudsigt nok er mere end sidste år. Jeg synes ellers slet ikke, at jeg har rejst meget i år.

Men ikke et år uden bøger - det er blevet til 74 læste bøger i år; knap 30.000 sider... og der har været nogle helt fantastiske læseoplevelser imellem. Det er nok svært at sige, hvilken bog var den bedste, da jeg læser så vidt forskellige ting - men jeg har læst en del af de franske moderne klassikere langt om længe... og boglisten til 2010 er allerede lang! Derfor er jeg også så glad for at kunne se tilbage på dem, der er læst, på bogbloggen.

For både den og denne blog har jo også været en stor del af året - på grund af de mange dejlige udvekslinger dagligt; men også de møder, det afstedkommer - og mails og samtaler på anden vis. Der knyttes stadig nogle dejlige venskaber - og jeg er usvigelig sikker på, at 2010 også kommer til at rumme blogtræfs i større eller mindre kreds. Jeg tror endda, at der vil blive et af slagsen i Bruxelles - jeg håber!

Det har været et alt for kort år, når man tænker på alle de dejlige oplevelser... men det er vel fordi, at man ikke har kedet sig? Derfor kan 2010 også kun blive et skønt år... og jeg vil ønske Jer alle et rigtigt Godt Nytår med tak for, at I også var med til at gøre det afsluttede år dejligt!

GODT NYTÅR!

Lykkens pamjulefis....

Så er jeg hjemme igen efter en fantastisk dejlig juleferie... den blev kun en anelse forsinket i afgang - 1½ time - men til gengæld var der en svoger og et guldbarn, der hentede mig i lufthavnen; det var skønt! Det var rigtig julestemning med sne og kælk med guldbørnene juleaftensdag - selv moster kom ned ad bakkerne.

Lille Smilla var ikke helt tryg ved moster den første aften - det endte nærmest i store skrig; men allerede dagen efter sad hun trygt på min arm og grinede... som hun gør hele dagen nærmest. Hun er jo selvfølgelig også det mest vidunderlige guldbarn - og hun kan jo se på sine brødre, at moster Nille er en god opfindelse!

Juleaften var dejlig - rigtig i børnenes tegn; hvor man nu oplever det udelukkende via dem og ikke længere selv tænker på gaver. At vi så sang en undulat-sang rundt om juletræet er vel lige meget, når det nu kunne gøre dem glade?

1. juledag samlede søster og jeg en Lego-drage - og vi blev 5 år gamle igen... i pyjamas til langt oppe ad dagen og ville ikke slippe brikkerne af frygt for, at den anden ville fortsætte alene. Jeg tror, at selv børnene grinede af os!

Ind imellem blev der tid til en fodboldkamp - ældste guldbarn fik et 'baby-foot', som det hedder på fransk. Det var jo virkeligt sjovt - jeg aner intet om fodbold; men i den størrelsesorden kunne jeg være med i kampen - og endda vinde.

Men det vigtigste var nu guldbørnenes kærlighed - som vel er vundet... men man bliver aldrig træt af kram. Eller ældste guldbarn, som hurtigt fandt ud af at komme ind til moster om natten - fordi 'han var så træt, men ikke kunne finde ud at sove'. Så sov vi i arm og det skulle efter meget pålidelig kilde være et sted, man meget hurtigt falder i søvn.

Så ville han ikke sove før Nille gik i seng; og en aften lå vi og havde en lang livsklog snak inden han puttede sig med sine arme rundt om mig, så mit hjerte smeltede. Da jeg tog fra søster i går var hans sidste ord: "Jeg vil aldrig glemme, hvor lang tid vi lå og sov sammen." Den går da rent ind! De er bare så skønne alle tre - og jeg tror, at jeg savner dem mindst lige så meget, som de nu savner mig. Det går hurtigere over for dem... men moster kommer igen...

Jeg skal også i stigende grad svare på, hvorfor jeg ikke bor i Danmark... det er hårdt; for hvor ville jeg gerne være med dem mere. Jeg har en stor plads selv på afstand - men det ville være dejligt at være mere tilstede.

Selvfølgelig var der også julegaver - perledinoen er yngste guldbarns værk; og den får en fin plads herhjemme. Der er også hjembragt tegninger så fine... og en lyserød and til samlingen, som var en efterjulegave fra børnene.

Jeg måtte også bære et mindre spisestel hjem - jeg fik seks spisetallerkener i sort Mega Musselmalet - og nogle skåle; der var bøger (selvfølgelig), et fedt troldekuglelæderarmbånd, tørklæder - en god blanding af hårde og bløde pakker!

I mandags var jeg hos Jens - hans Lillebror-mis illustrerer fint, hvor fantastisk lækker mad jeg fik serveret! Vi havde en utrolig hyggelig dag/aften, som kunne være fortsat i det uendelige... og jeg kunne have spist en utrolig masse gulerodskage af verdens bedste. Men der var så mange lækkerier, at det var svært at få plads til det hele. Dertil snak og så meget grin, at jeg havde ondt i maven til sidst... og så fik jeg lov at pille i hans bogsamling. Det kan ikke blive bedre!

Så ja... jeg er hjemme... glad, lykkelig og utålmodig efter mere Danmarks-ferie!

Julelukket - tror jeg....

Så er den sidste mail sendt! Jeg har arbejdet hjemmefra i dag - det var allerede planlagt; men også strengt nødvendigt efter den 1½ arbejdsdag, der i bogstaveligste forstand faldt på jorden. Det har været en meget stille weekend - ingenting har jeg lavet; for jeg kunne ikke meget.

Jeg har næsten ikke haft nogen appetit, og kunne dårligt åbne kæben på grund af slaget op i kæbeleddene - kun lige fået de smertestillende piller ned; og jeg har været øm i hele kadaveret... ikke i mindst i såret/bulen. Det var en pine bare at lægge hovedet på en pude. Men i dag går det en anelse bedre, selvom jeg stadig har ondt ved visse bevægelser.

Men nu er det ferie - håber jeg! Lufthavnen hernede var lukket i går og i dag er de fleste fly kommet afsted med mellem 2 og 24 timers forsinkelse. De har lovet en hel masse sne i nat - og jeg gruer for min hjemrejse i morgen. Først er der en kamp ned til sporvognen med fuld oppakning - og så en eventuel overraskelse i lufthavnen. Jeg tager tidligt afsted - hellere sidde i varmen derude og være i god tid. Det vigtigste er at komme hjem lige nu - jeg synes virkelig jeg trænger til det!

Bloggen holder nok julelukket - som sædvanlig er der jo vigtigere ting i livet; tiden skal udnyttes med hygge og familie; for allerede den 30. flyver jeg hjem for at arbejde nytårsaftensdag, som ikke er helligdag hernede.

Indtil da ønsker jeg Jer alle en rigtig dejlig jul med Jeres kære!!!

En brosten i hovedet - eller eventyret om den forsvundne hjerne....

Man behøves ikke at demonstrere eller være i København for at få en brosten i hovedet! Jeg klarer det helt fint og helt alene... for i dag satte snevejret i Belgien ind. Bedst som jeg troede, at det var en skrøne, så startede det med at sne ved middagstid - og meget! Jeg skulle til et møde i den anden bygning klokken 13, og trippede derop.

Under mødet kiggede jeg noget bekymret ud på snevejret og lyttede ikke meget efter. En time senere skulle jeg retur til mit eget kontor - ned ad en stejl bakke omkring katedralen, som lige så yndigt er brolagt som i den gode gamle middelalder, da den blev bygget. Jeg gik ti skridt inden jeg pludselig lå vandret. Ret beset var det faktisk brostenen, der blev ramt af mit hoved. Et ordentligt gok i nøden. Jeg blev hjulpet op af en dame, der kom forbi og kom sikkert til kontoret.

Men jeg var helt ved siden af mig selv - kvalme, ondt, svimmelhed - og en kollega konstaterede, at hovedbunden var helt rød og afskrabet. Men ingen åbne sår. Efter 1½ time valgte jeg nu alligevel at tage på skadestuen. Ikke en taxa at få - så jeg trippede med mit ømme hovede afsted, og var på skadestuen halv fem.

Jeg blev tilset af en sygeplejerske, der ikke kunne se hul i hovedet. Så ventede jeg TO TIMER inden en læge kom. Liggende i en hospitalsseng uden vand eller smertestillende - og med gardinet trukket for. Til sidst tror jeg, at chokket tog over - for jeg begyndte simpelthen at græde! Sidde alene på en skadestue er ikke sjovt! Men så kom lægen også - og ordinerede en hjernescanning.

Desværre havde de IT-problemer, så de kunne ikke få resultaterne. Eller også - som jeg foreslog - så er der ikke nogen hjerne. Endelig kom en overlæge - og efter lidt diskussion fik jeg lov at gå mod at love dem, at jeg ikke ville tilbringe natten alene. Det gør jeg heller ikke - bamsen er her... og hvis de kan lade mig ligge i to timer uden opsyn, så er jeg nok ikke ved at dø! De fik mit nummer og ville ringe, hvis scanningen viser noget alvorligt... eller hvis de finder min hjerne (som jeg foreslog).

Nu er jeg hjemme! Det tog fire timer - og i morgen er der dømt arbejdsfri; ikke meget PC eller TV eller støj. Moderen og søsteren er beroligede, og jeg har en attest fra hospitalet, at hjernerystelsen er en arbejdsskade... for sådan en hjernescanning koster sikkert mange penge. Dem kan firmaet få lov at betale, da det var i arbejdstiden og i embeds medfør.

Jeg skal lige finde mig selv - og min hjerne - for jeg er lidt chokeret og følsom og ikke kun i den kæmpe bule! Og når jeg siger, at jeg hader sne...

I øvrigt er snerydning et ukendt begreb hernede - ikke engang hospitalets fortove var ryddede! Det er da kønt!

Grønne gaver....

I Belgien får man hver måned sine måltidschecks - det er et ekstra gode, som varierer fra firma til firma i værdien. Man betaler selv en mindre del af checkens værdi; resten gives af firmaet oven i den almindelige løn. Disse checks bruger man så typisk til at købe sin frokost med - men de kan også bruges i supermarkedet til fødevarer eller på restauranter.

Hos os er de 6,65 € værd hvoraf firmaet betaler de 5 €; da de ikke er beskattede er det en pæn sjat oven i den almindelige løn trods alt - selvom man ikke får dem for de dage, man holder ferie.

Fra i år har staten indført et ny koncept - økochecks! Det er endnu et ekstra frynsegode, som ikke kan erstatte løn eller andre former for bonus; og som ikke beskattes. Men der er selvfølgelig nogle begrænsninger - og nogle krav! Økochecks er et initiativ, som både skal sætte gang i forbruget igen efter den 'lille krise' - men udelukkende til grønne produkter.

De kan udelukkende bruges til produkter, som er energibesparende, gode for miljøet osv. Det kan fx være til forbedring af isolation, ny vandvarmer eller til vandbesparelser. Det kan være til planter til haven, havemøbler med FSC-mærke eller til ikke motoriserede haveredskaber; det kan være til elbesparende pærer, alle produkter drevet af solcelle-energi... eller til en cykel! Der er utroligt mange muligheder og forretninger, der deltager - og det vil uden tvivl stige efterhånden som flere og flere medarbejder begynder at få deres checks udbetalt.

Beløbet er det samme for samtlige arbejdsaktive i Belgien; hvis man har arbejdet fuld tid i hele 2009 får man checks for 125 € delt op i en masse små checks, så man kan købe mindre ting. Fra næste år vil vi få 250 € - og da de er gyldige i to år kan man jo lægge dem til side og spare sammen til noget større.

Jeg kan ikke helt gennemskue hvem, der betaler hvilken del af beløbet - staten eller arbejdsgiveren... men for mig er det ren bonus; og det er jo også en slags penge!

En mandag-dag....

Måske tror de, at det danske politi har rigeligt at lave ved klimatopmødet... at der er fri bane andre steder??? Min kalender kender de af gode grunde ikke... men jeg havde faktisk andre planer for denne mandag, som nu er lidt væltede!

Men det bliver ikke en kedelig dag kunne jeg mærke allerede, da jeg satte foden inden for døren!

Det er jo altid meget godt med lidt gratis pressedækning - men måske ikke af denne slags; og så kunne de også godt have taget billedet lidt længere til venstre... men her ser man det lidt bedre; selvom det jo ikke ser kønt ud!

Lørdag.....

Det har været en underlig dag... jeg har været ude og inde, oppe og nede.

Jeg har det med at blive ramt af fortiden, når jeg mindst regner med det - selvom det denne gang tildels var selvforskyldt. Jeg er god til at mure mig inde - ikke hos mig selv; men i mig selv! På fransk siger man en 'carapace' - et skjold, som hos en skildpadde... der skal meget til at trænge igennem det skjold. Men når der er en lille bitte brist, så åbnes det nemmere.

Jeg spiste en meget hurtig frokost med en forretningsforbindelse fra Sydfrankrig, som efter nogle år i Madrid, nu er flyttet til Bruxelles. Han ville have nogle praktiske oplysninger - og det er fint nok; jeg har selv været der, hvor han er nu mentalt. Omend jeg ikke savner sydens sol på samme måde - jeg flyttede jo sydpå.

Lige inden jeg skulle ud af døren fik jeg en mail fra 'fortiden' - af den slags, hvor jeg for lang tid siden blev enig med mig selv om, at det skulle begraves, hvor det var. Heldigvis skulle jeg ud af døren, så der kunne tænkes på andre ting.

I går aftes downloadede jeg musik fra iTunes - julegaven fra mit telefonselskab var ti gratis sange. I stedet for at finde noget glad musik finder jeg langt om længe 'sangen'.... og jeg kan jo ikke lade være med at spille den på iPod'en... med fare for Kleenex-invasion ved minder om fødselsdagen for et år siden. Hvorfor skulle jeg lige gøre det?

Hvorfor skulle jeg også downloade temaet fra Limelight, som jeg synes er en af de mest sørgelige film?

Jeg brugte dog resten af eftermiddagen på at købe julegaver til mig selv - en skøn vinterfrakke, et par bøger... nu er min kvota vist opbrugt! Ikke mere shopping inden jul... bare lidt aftenhygge - uden iPod helst! En aftengåtur uden tanker for fortiden må være kuren!

Alfabet: L....

Denne uges bogstavleg er nået til L, som jeg vil illustrere med en af de dagligdags ting, som jeg sætter stor pris på... mine Laguiole-knive! Jeg køber ikke hele tiden nye ting til mit hjem inspireret af mode og farver og dameblade. Jeg vil hellere betale for den ypperste kvalitet og beholde tingene i årevis.

Laguiole-knive er netop det! De bedste knive i verden - simpelthen! Der findes en del kopier - og man skal være varsom; men de skal være helstøbte i metallet og med skæftet sømmet fast udenpå. Metallet skal gå hele vejen ned igennem, og der skal være den lille bi (eller insekt) i brydningen.

Det ligner jo unægteligt Napoléon's bi - men ingen ved rigtig, hvor det stammer fra. På Napoléon's tid fandtes de også med et firkløver som symbol, som blev brugt specielt som bryllupsgaver for at bringe brudeparret lykke.

Jeg bruger mine hver eneste dag til stort set alt, fordi det er vigtigt at omgive sig med smukke ting, synes jeg. Bortset fra, at der jo er ting man ikke må skære med en kniv ifølge fransk god bordskik - og som jeg aldrig kunne finde på at gøre. Det gælder for pasta, æg, salat og kager - for visse er der en helt naturlig kemisk årsag, som med salat; men ellers er det bare god fransk Emma Gad!

Faktisk er der flere ting - man må fx heller ikke skære i en skive foie gras med en kniv; ligesom jeg bliver helt fortvivlet, når man skærer en ost på den forkerte led... den slags er der også mange og lange regler for. Ikke uden grund selvfølgelig - en ost er modnet på en måde indefra og ud, så den skal nydes på den rette måde. Ikke noget at sige til, at franskmænd finder vores ostehøvle noget ubehøvlede!

Du kan se andre L-eksempler fra Petunia's leg hér!

Det var vist lidt snyd....

I går skulle jeg spise middag med drengene - der var en vis byttehandel af fødselsdagsgaver, der var forsinket på grund af sygdom og aflyst middag hos mig. Den ene halvdel af drengene har fødselsdag to uger inden mig, så der var pakker til uddeling.

Det er lidt svært at organisere på en hverdag med sene arbejdstider; derfor faldt valget på en lille restaurant knap fire minutters gang fra mig - men hvor ingen af os havde været før. Jeg var der selvfølgelig til tiden klokken halv ni - men det er lige tidligt nok for nogle at forlade kontoret; jeg fik en fortvivlet besked - og de nåede da frem til klokken ni. Selvfølgelig lige den dag jeg var gået hjemmefra uden en bog!

Men hvad gør det, når man så bliver forkælet? De var i Marrakech for lidt over en måned siden - og jeg havde bestilt nye forsyninger af arganolie. Jeg har ikke brugt mit hjembragte endnu - men man må springe til, når nogle kommer forbi Marrakech - for priserne her i byen er totalt opskruede. Jeg havde selvfølgelig givet instrukser om, hvor meget de skulle betale for det i souk'en... men de tager da bare direkte hen til Mamounia og køber alle mine fødselsdagsgaver dér!

Vi ville have været der i sommer - bare for at drikke en te i haven i et af verdens mest mytiske hoteller, men det var stadig under renovation. Men nu har jeg de skønneste badeolier og cremer i de smukke flasker med pomponer og i fine sølvholdere... jeg fik min arganolie og en meget smuk bog med fotos fra Marrakech. Det hele pakket ind i små stofposer fra hotellet...

Jeg blev også forkælet med en dejlig middag... champagne, snegle, hummer og en guddommelig champagnesabayon til dessert! Man kan jo ikke få lov at betale noget med de drenge... det var jo lidt snyd, når det var erstatningen for min middagsinvitation. Men næste gang bliver det min tur! Jeg fik da lov at give min gave også - flere manchetknapper til samlingen... de vakte stor glæde!

Julelys....

Til hverdag haster man ud af kontoret uden at kigge sig for meget omkring i gadebilledet; ned i sporvognen uden at se på sine medmennesker... men i går løb jeg så uventet ind i et af de øjeblikke, hvor alting bare står stille. Jeg havde et lille svinkeærinde ud fra kontoret, så min vej til sporvognen bragte mig tværs over Grand Place.

Det hele så noget smukkere ud end i søndags under regnen; men da jeg rundede hjørnet af den lille gade, der fører ind til pladsen, stoppede jeg brat op. Pladsen var fuld af mennesker, der var helt helt stille...

Året igennem laver de lysshows - Sons et lumières, som det hedder på fransk. Lys og musik, der koordineres på facaden af rådhuset. Om sommeren er det sent om aftenen - men i julemåneden starter det allerede klokken halv fem og indtil klokken ti om aftenen. Lige da jeg kom i fuld fart, var de i gang med Händels Messias - så man stopper op og uanset regnvejr bare står stille og nyder. Alle stod bare helt stille - en masse turister selvfølgelig; men også en del herboende som jeg, der til daglig glemmer, at vi bor midt i en by med en af verdens smukkeste pladser.

Jeg havde ikke det nye kamera med; men heldigvis lå det andet i tasken. Hver lørdag aften skulle der være et endnu større show med jonglører og akrobater; men om jeg når derind inden jul en lørdag er tvivlsomt. Men jeg vil tage den tur hjem fra arbejde de næste dage. Blot et lille kvarter af den slags og man tager resten af turen hjem med et stort smil på læberne.

Jeg fandt sidste års show på nettet... der kan man fornemme, hvilken utrolig stemning, der er!

Juleindkøb....

Jeg tror, at julen er en rigtig god idé for sådan nogle som mig, som ikke er gode til at få shoppet ellers. Jeg ved knap noget værre end tøjforretninger, prøverum og den slags... når jeg endelig føler, at jeg skal købe noget nyt tøj, så sker det for det meste meget hurtigt og uden at skulle prøve noget. Noget helt andet er det, når det drejer sig om sko (eller bøger) - men i det hele taget så bliver beslutningerne taget på nanosekunder.

Jeg får som regel arrangeret mig således, at juleindkøbene ikke allesammen skal foretages hernede. Enten fordi folk tingene ikke kan fås - eller som i år fordi de af politiske eller geometriske årsager ikke kan transporteres hjem under SAS' regler.

(Så kan den nysgerrige familie spekulere lidt over det!!!)

Men derfor skal der jo købes nogle gaver hernede - og når jeg så endelig kommer afsted, så rammer inspirationen mig som et lyn fra himlen! I går kom jeg hjem med en lille julegave - og tre stykker tøj til mig selv! I forgårs skulle jeg købe en anden gave - og kom derudover hjem med fire bøger, cremer og diverse til mig selv. Det er jo strengt taget ikke gaver - blot eksistensbetingede varer... men alligevel!

Hvis de bare kunne begynde at sælge sommertøj i december, så ville alle mine trængsler være ovre - for det er stort set det eneste tidspunkt på året, at jeg kan magte det.

I frokostpausen i dag leverede en gadehandler dele til årets julegaveindpakning - for selv de pakker, der er bestilt i Danmark, pakker jeg altså selv ind! De får hver et lille bogstav for modtageren... af hensyn til de meget nysgerrige familiemedlemmer, så ligger de i en bunke, så der ikke er nogle, der begynder at tælle fornavne... og pakker ;-)

Men nogle får 100% belgiske julegaver - som kan vises, da de endnu ikke kan læse blogs! Søsteren er nemlig blevet ret glad for mærket Lilliputiens, som er belgisk legetøj lavet i stof. Nu er søster jo selv lidt ude over den alder - men lille Smilla skal have et indianertelt med ti små indianere med tal på maven. Det er brugbart legetøj - i år kan hun putte dem i munden... om nogle år kan hun lege med dem... og en dag kan hun lære tal med dem!

Jeg synes faktisk, at det er utroligt smukt - det ender nok med, at vi voksne leger med det juleaften!

Bloglegeri....

Tina helt langt væk i Israel gav mig en udfordring... som jeg efter bedste formåen vil forsøge at besvare!

Tre ting, jeg husker, som var det i går...

Der er ting, som jeg aldrig glemmer - men som enten er for smertefulde eller for private... så det må i stedet blive øjeblikke, som stadig står stålskarpt i erindringen, fordi de gav mig en stor oplevelse - de er naturligt nok forbundet med mine rejser:

• Canopy Ride-turen i Costa Rica sidste år - hvis jeg var en anelse mindre kæphøj under morgenmaden, så var jeg til gengæld parat til at starte forfra, da det var slut!
• Min første rejse til Afrika, hvor jeg tabte min sjæl til det kontinent... jeg kan stadig fremkalde den specielle duft, og en bestemt sang giver mig fornemmelsen af at gå barfodet langs Atlanterhavet på en ganske særlig dag.
• Luftballonturen i Marrakech i sommers - da vi slap jorden løb tårerne af bar benovelse og ærefrygt!

Tre ting, jeg ikke kan lide...

• Folk, der er så fulde af sig selv, at de ikke formår andre
• Uklare linier i alle livets forhold - man kommer længere med åbenhed!
• Racisme i alle former

Tre ting, jeg kan lide...

• At rejse... jeg får udtrang, når jeg har været for lang tid hjemme. Så kan en lille tur til Paris eller rundt i Belgien være nok...og rejse er jo også at komme hjem for mig!
• Mine bøger... jeg ved ikke, hvem jeg ville være uden at have lidenskaben for litteraturen?
• Mit liv, som det er nu... det er et skønt liv, hvor jeg er glad for at være, som jeg er! Hvilket ikke altid er givet...

Tre blogs, jeg besøger dagligt...

Da jeg ikke er så snu at bruge en Google Reader, så besøger jeg alle på min blogroll hver dag!

Tre sange, jeg hører lige nu....

Uden snyd tog jeg de tre mest spillede på min iTunes-liste, og det er nok ikke helt galt...

• World, hold on - fordi David Guetta og Bob Sinclar er det bedste musik til at støvsuge eller i fitness-centret på iPod'en.
• It's a man's world - fordi Seal giver mig gåsehud på den CD.
• Fire on the Mountain - fordi jeg hører en del afrikansk musik og læser meget afrikansk litteratur lige nu... teksten til denne er hjerteskærende og jeg er vild med rytmen!

Tre TV-programmer, jeg følger med i...

Umuligt! Jeg ser stort set aldrig TV. Jeg ser nyhederne klokken 20 på fransk fjernsyn stort set hver dag; men sjældent de belgiske nyheder.

Det nærmeste man kan komme det, er en fransk udsendelse, der sendes hver anden uge om og fra et historisk sted i verden med alt om kunst, arkitektur, historie, litteratur... alt det andet synes jeg desværre ikke er værd at se. Især forstår jeg ikke, hvorfor det skulle være så skønt at se serier fra hospitaler - personligt har jeg set rigeligt med hospitaler indefra, til at kunne se det uden at få grimme minder frem!

Tre blogge, jeg udfordrer...

• Birthe
• Tina i London
• Solveig i Reims

Alfabet: K....

Efter et mindre sygefravær er jeg kommet tilbage til alfabetet - til K for krybbe! For i dag er det jo jul hernede - især for de mindste, da St. Nicolas primært er den dag, børnene modtager legetøjsgaver. Juleaften - eller den 1. januar for nogle - er det de mere praktiske gaver; de bløde pakker.

Den gigantiske krybbe er opstillet på sin sædvanlige plads på Grand Place - med levende dyr; jeg så i hvert fald fårene! Jesus-barnet er i modsætning til ved midnatsmessen i kirken den 24. december bare en dukke... helt barbariske er de jo heller ikke trods alt! Den lille pige er fra fri belgisk fantasi - eller også havde han en storesøster, som kun belgierne kender til?

Juletræet er blåt i år i udsmykningen, og det skal sikkert ses i aftenlys og ikke i silende regn for at komme helt til sin ret. Der har tidligere været tradition for, at det på skift skulle komme fra et af EU's medlemslande - men i år er det 18 meter høje træ altså belgisk. Men det var et smukt træ - selv i regnvejr; og da jeg var afsted sidst på formiddagen var der få mennesker... de var jo hjemme og pakke gaver ud!

Vores nationale helt, Manneken Pis, var selvfølgelig i St. Nicolas-kostume i dagens anledning. Det ligner heller ikke noget at stå der uden en trevl på kroppen midt i december måned ærligt talt!

Julemarkedet starter lidt længere væk fra Grand Place, og strækker sig over en del gader ned til fiskemarkedet, hvor det fylder hele området. Der er boder fra en del af EU-landene med deres julespecialiteter; og hvert år er der en æresgæst fra et sted i verden. I år var det Mongoliet - så de havde stillet ægte mongolske jurter op, hvor man kunne købe tøj, mad og udsmykning.

Men især kommer folk jo for at spise... drikke glögg, vin chaud, glühwein afhængig af standens oprindelse; mæske sig i vinterspecialiteter som tartiflette, sauerkraut eller købe pølser, oste, foie gras og alt det andet gode med hjem. De små indpakkede brød øverst til højre er cougnous - en belgisk specialitet, som betyder Jesu brød. Det er en slags brioche-brød og altid med en lille meget lyserød marcipan-Jesus i; jeg så dem dog hos en bager forleden dag med lyserøde eller brune Jesu-børn - i disse politisk korrekte tider!

Nogle ganske få havde vovet sig ud på skøjtebanen - vejret var ikke rigtigt til den totale julestemning; men hvis man betragtede det i isen og ikke i regnen, spejlede det hele sig lidt mere vinteragtigt!

Du kan se andre eksempler på bogstavlegens varianter af K hér!

Gaven til mig selv....

Der var jo flere årsager til, at jeg skyldte mig selv en gave... først den fine anerkendelse på arbejdet; så var der fødselsdag... og det er jo også lige snart jul! Jeg vidste godt, hvad jeg gik efter - men der var lidt usikkerhed om modellen. Valget stod mellem et Canon EOS - som det jeg havde i den gode gammeldags udgave til filmruller... eller et Nikon. Et valg jeg hurtigt fik afgjort, da jeg stod med dem begge i hænderne. Nikon-udgaven var simpelthen utrolig tung - selv uden zoomlinse.

Så det skulle være et Canon EOS 500D til erstatning for det gamle EOS 500. Til det har jeg en 28-300 mm linse, men med det digitale kamera ville det svare til en ca. 40-420 mm, som de forklarede mig i en forretning. Hvorved jeg mistede funktionen til indendørs brug - men den linse kan jo stadig bruges til udendørs billeder på rejser. Desuden var det en Sigma-linse - lidt ringere kvalitet end Canon's egne.

Så startede prisjagten - og beslutningen om det skulle købes hos en lille lokal fotoforretning eller i discountmekkaet. Jeg startede det sidste sted - hvor man ikke kan forvente rådgivning; men til gengæld er det billigt! Dagen efter prøvede jeg den lokale forretning med fin rådgivning - men 300 € dyrere!

Endelig prøvede jeg en mindre kæde med små forretninger, og han gav fin rådgivning - men manglede stadig 150 € i at være konkurrencedygtig. Jeg gav ham chancen ved at oplyse ham om prisen inde i byen... han ville undersøge det og vende tilbage. Jeg gav ham til frokost i dag - men hørte ikke noget.

For jeg er nemlig lidt af en kylling. Discountmekkaet er attraktivt i priser - men jeg føler mig ikke tryg; der er en masse unge, der hænger rundt, og den metro jeg i så fald skulle tage hjem bagefter er ikke den rareste i byen. Jeg kunne lige se mig selv ved kassen med et kamera i den prisklasse - ned i metroen og hjem af de mørke gader... og vups.... kamera er væk!

Så jeg småløb derned i frokostpausen - nu valget var taget; der kom en 18-200 mm linse og memory card med; og nu ligger batteriet og oplader på skrivebordet - så jeg kan komme til at lege allerede i aften! Jeg bliver meget glad for den gave, tror jeg... det kommer ikke til at erstatte det lille digitale, som ligger i tasken til daglig - men til rejsebrug havde det lille sine begrænsninger; som når man står oppe i en luftballon!

Iiih, hvor jeg glæder mig til det bliver fyraften ;-)

Politisk korrekte porer....

Af veninden fik jeg jo blandt andet en skønhedsgave, som skal indløses; i æsken lå et lille hæfte med et udvalg af fyrre steder i Belgien, der hver især tilbyder diverse behandlinger eller massage. Man kan frit vælge og skal blot reservere med et nummer, der står bagpå. Såre simpelt!

Men så begyndte jeg at kigge på udvalget - det eneste sted, der lå i Bruxelles, tilbød de sauna/spa-dag; hvilket jeg jo reelt set allerede har gratis adgang til i fitnesscentret, og derfor ikke vil bruge så mange hundrede kroner på. Efter en grundig gennembladring fandt jeg lige det, jeg ville... et par timers kærlig behandling med hudanalyse via computer, rensning, masker af alle arter, massager, cremer... en ren genfødsel.

Det var jo bare ikke i Bruxelles - men i Louvain, som det hedder for mig... og Leuven, som det hedder på flamsk. Den slags skal man jo ikke tage letsindigt hernede. Man kan meget hurtigt risikere at fornærme nogle ved at antage, at de forstår mit sprog. Jeg forhørte mig hos nogle kolleger - både af den franske og flamske slags. Deres spontane reaktion var, at jeg under ingen omstændigheder skulle ringe og fremføre mit ærinde på fransk. Det bedste måtte være engelsk, mente de.

Jeg holder aldrig op med at undre mig over disse finurligheder. I byer som Gent og Antwerpen ved jeg, at jeg kommer længst med engelsk. Man får en helt anden service, og det værste man kan udsætte dem for, er at tale fransk uopfordret og forvente, at de forstår. Det har nærmest den modsatte effekt!

Så i dag ringede jeg til stedet - som i øvrigt har et fransk navn, fordi det jo er smart indenfor den branche - og spurgte med det samme om de snakkede engelsk. Det gik lidt hakkende - og lige så forsigtigt spurgte jeg så, om hun mon talte lidt fransk? Det kan jo heller ikke nytte at tage derhen i flere timer, hvis jeg intet forstår - selvom de vel næppe skal snakke under massagen.

Men det franske gik fint - jeg skyndte mig at indskyde, at jeg var dansker og det var årsagen til, at jeg ikke snakkede flamsk... og så var der ingen problemer overhovedet. Det var der forståelse for... så er jeg ikke bare en stædig overlegen wallon, der ikke vil nedværdige mig til at forstå og tale deres sprog.

Jeg tror i øvrigt aldrig, at jeg har været i Louvain... så nu er der booket tid den sidste lørdag eftermiddag inden jul. Til den tid er gaverne købt og jeg kan tage en selvforkælelsesdag, så jeg kommer hjem med nypolerede porer.