Gensyn med ungdommen....

I dag var totalt helliget oprydning og gennemgribende rengøring - nå ja, og så fik jeg lige læst en lille bog... men efter middagen fortsatte jeg ufortrødent med at hive bøger ned af reoler for at gøre rent bag ved.

Heldigvis var der god underholdning på fransk fjernsyn midt i det hele... og det er der stadig! De har kørt en serie med gammel musik, og så tænkte jeg på mine forældre - når de holdt fester, da vi var børn... og de hørte gammel 70'er-musik! Hvor latterligt var det ikke - når der nu var nye, andre og bedre! Men så i aften danser jeg rundt i stuen fordi de har 90'er-special! Min ungdom!!!



Jeg flyttede til Paris i 1987, og var for første gang på diskotek - eller natklub, som det smartere ord var... og mødte Milli Vanilli. I et par måneder var jeg kæreste med en af dem, og uanset hvad der senere skete med dem af tragiske ting - og det faktum, at musikken rent faktisk er skrækkelig, så er det minder, man ikke glemmer. Det var år, hvor man på natklubber i Paris mødte Grace Jones og Prince, som hvis man stod ved pølsevognen på Rådhuspladsen en søndag morgen ved 6-tiden i København. Vi tog det for givet - og det var vilde år i Paris dengang.

Men det var også i de år, at jeg blev 'fransk' - jeg slæbte hjem af fransk musik, da tiden kom. Måske vidste jeg, at det franske for altid ville spille en stor rolle i mit liv. Jeg fik hurtigt en fransk kæreste i Danmark, og flyttede tilbage til Frankrig - lidt tilbage til Danmark igen.. og endelig til Belgien.

Fransk musik er mere en del af mig nu end dansk er - jeg stod nok af den danske, da jeg forlod landeti 1987... nu kan jeg identificere mig med denne slags som minder.



Men også gamle franske visesangere som Piaf, Brassens, Aznavour - jeg er hjemme i den musik, og at se de gamle numre bekræfter vist mere end ord, hvor fransk jeg er blevet... og jeg elsker, at den unge generation lytter til de gamle sange som hvis vi lyttede til Gustav Winckler i dag! Kulturen er bare en anden...



Nå, jeg må ind og danse videre... åh nostalgi....