Det har været en særdeles surrealistisk uge - og den er jo ikke ovre endnu!
Lørdag var dagen, hvor vi endelig skulle se det berømte Magritte-museum, som åbnede i sommeren 2009. Først spændte det ben, fordi vi ikke anede, at man skulle bestille billetter på forhånd - så blev jeg syg en anden gang, hvor billetterne var købt. Men i lørdags var vi der... og det var det hele værd... eller næsten!
Museet var imponerende - Magritte er landets mest berømte maler; og det var fantastisk opbygget i flere etager med malerier og brevveksling med andre af datidens kunstnere. Det tog os tre timer at komme igennem - og selvom jeg savnede flere malerier, som er i Belgien, så så jeg også andre (som ovenstående), som jeg blev meget forelsket i.
Desværre var der virkelig koldt, og jeg var draget afsted iført en tynd silkeskjorte (det er de vist altid!) - og efter museet gik vi på byvandring i efterårskulden i nogle timer, inden vi havde reservation på den sublime nordiske restaurant. Den var absolut lige så fantastisk som sidst - med laks og lammeskinke og vildt... og finske likører. De blev nødvendige til sidst, for undervejs observerede veninden min transformation til influenzaramt patient. Så meget, at jeg for en gangs skyld ikke ventede på hendes tog, men tog en taxa direkte hjem i seng.
Der lå jeg så søndag og mandag, og sov feberen ud. Men coachen kommer om mandagen, og han påstår, at man kan træne feber væk. Det lod jeg komme an på en prøve... der ikke helt lykkedes. Ugen har været som at løbe et maraton - hver eneste dag! Der var absolut ikke tid til at være syg - så jeg humpede mig igennem dagene for at kravle hjem i seng og sove feber og hoste ud. Nu er det vist endelig på retur.
Onsdag fejrede vi den 500. dag uden regering - surrealisme er absolut et kendetegn i dette land; og i starten af ugen fik jeg en henvendelse fra den nationale belgiske TV-station, der ville interviewe mig til fjernsyn i mit eget hjem i forbindelse med en anden af mine fritidsbeskæftigelser. Det kunne der altså ikke blive tale om i denne uge - hverken hjem eller hovedperson var skærmklare!
Nu er det torsdag - og ugen er gået med arbejde; ingen bloglæsning eller anden sjov. Heldigvis er der en fredag - og så en ferie... der er intet klart. Jeg var lige ved at overveje at aflyse, fordi der er projekter på arbejde, som jeg ikke føler kan overlades til andre. Men nu begynder jeg at tænke i pakkeplaner... i morgen aften i hvert fald! Det bliver en surrealistisk afrejse i panik - men afsted skal jeg nu!
8 comments:
Sikke en uge!
Jeg har også hørt det der med, at man kan træne en influenza væk - fra min lærerinde, dengang jeg gik til ballet. Det skulle ikke undre mig, om der er noget om det, hvis man virkelig går til den, men jeg vil meget hellere have den lille ferie, det trods alt kan være, hvis man samtidig sørger for at blive godt forkælet eller forkæle sig selv godt og grundigt :-)
At man ikke synes, at man kan slippe arbejdet, kender jeg også. Det blev så tydeligt for en af direktørerne i det megafirma, jeg dengang var ansat i, at han ganske alvorligt fortalte mig, at han også havde være der, men at der ikke var nogen, der takkede en. Han var en klog mand - for selv om man måske alligevel får tak en gang imellem, er det ikke nok til at opveje afsavnene.
Det er rigtig godt, at du har overtalt dig selv til at tage af sted!
Rasmine,
Det har været ekstremt intenst! Der er helt sikkert noget om det med træningen - jeg kom da igennem 80 minutter styrketræning, hvor feberen haglede ud af kroppen. Det har måske reddet mig lidt :-)
Man er aldrig uerstattelig - men man tror det jo. Jeg bryder mig bare ikke om at overlade til en kollega et projekt, hvor jeg føler, at det sejler lidt for meget. Men jeg har i aften og i morgen til at gøre meget.
Jeg forstår ikke altid dem, der konstant brokker sig over arbejde og kriser og skatter... som medarbejder er man selv medansvarlig for sin arbejdsgivers succes. Hvis jeg ikke yder, kan firmaet ikke yde optimalt - i stedet for at vandre fra Herodes til Pilatus med et telt under armen kan man nå mere med at arbejde intenst. Men det er nok min holdning alene.
I sidste ende betaler de min løn, og ingen er altruister i den grad - ergo må man altså give sit bedste hver dag. Man får ikke tak - man har sit arbejde... og det er nogle gange allerede meget.
At det så også er mine projekter gør det svært at slippe barnet midt i forløbet... men jeg gør det! Og når jeg når til fredag aften kan jeg også - vel vidende, at jeg har ydet det ypperste. Og så kan jeg nyde :-)
Du har selvfølgelig ret i, at man skal gøre sit bedste, men man skal passe på ikke at køre sig selv ned, og jeg synes, det er flot, at du har lært at slippe barnet - for det har du vist ikke altid været god til, så vidt jeg husker :-)
Rasmine.
Man skal lære at finde det, der passer ens helbred og temperament. Lige nu er min mail åben - for USA arbejder, og jeg kan lige nå lidt mere... men i morgen aften giver jeg slip.. og med fantastisk god samvittighed :-)
Årh nej - sikken en omgang! Jeg kan godt forstå at du rejse alligevel, men jeg håber du kan klare det... det må altså ikke være morsomt at rejse når man er syg. På den anden side bliver det selvfølgelig dejligt at komme ned i varmen.
Du fortalte slet ikke, hvad det var den belgiske tv-station ville interviewe dig om?
Rigtig, rigtig god ferie! Og god bedring..... :-D
Jens,
Det går heldigvis bedre med helbredet - men alt andet end arbejde og søvn blev også skrinlagt!
Det kommer til at passe mig glimrende med den ekstra times søvn i morgen nat!
Når først jeg sidder i flyet, er jeg mentalt væk og glemmer arbejdet.
Fjernsynet... nåhhh... det er et lille projekt jeg er med i :-) :-) :-)
Pyha og for hulan, det lyder ikke godt. Jeg håber du er ved at være i orden igen - for jeg tror altså ikke på, at en influenza kan trænes væk. Den tager den tid, den tager, og det er bare overhovedet ikke sjovt, hvis man føler, at man er nødt til at passe arbejdet samtidig. Jeg havde feber i ni dage, men jeg 'passede' jobbet hjemmefra ved at tjekke (og svare på de vigtigste) mails et par timer hver dag.
Rigtig, rigtig god ferie til dig - du trænger næsten alt for meget til den, men jeg er sikker på, at den bliver god :-)
Ellen,
Denne uge var bare det værste tidspunkt overhovedet, at det kunne ske - men det gik! I går aftes lukkede og slukkede jeg mail for 2 uger - og gik i seng kl. 20 og sov 12 timer :-) Kroppen må have haft brug for det!
Jeg havde nok mere end ordentlig forkølelse end influenza - men det er stadig ikke sjovt at arbejde med feber.
Nu skal der bare lige pakkes og nydes i dag - og de næste to uger; det bliver tiltrængt! TAK!
Post a Comment