Hver søndag, hvis jeg er hjemme, kan jeg se flyet mod Dakar lige som det er lettet og er på vej sydpå. I dag var det en halv time forsinket - men jeg så det... og jeg tæller søndage! Jeg har været hjemme fra min sidste rejse til Frankrig i to måneder nu, og det var nogle uger inden da, at jeg sidst var i lufthavnen på min sidste tur til Genève... nu trækker det gevaldigt i mig. Der er nogle søndage endnu - men billetten er bestilt til mit søndagsfly, og indkvartering er også faldet på plads.
Så begyndte jeg at undersøge, hvad jeg kunne foretage mig af nye ting, når jeg nu skal det samme sted hen for fjerde gang på knap et år. Attraktionerne er jo i de små ting, men som giver de store oplevelser - og jeg er sikker på, at jeg ikke bliver skuffet over gensynet.
Men så opdagede jeg en hjemmeside oprettet af en fransk kvinde. Hun flyttede til Senegal for omkring ti år siden - til en landsby blot et par kilometer fra min og på den anden side af lagunen. Hun trængte til et pusterum fra den materialistiske europæiske levestil - og så mødte hun en senegalesisk fisker. Hun opgav alt, konverterede til islam, giftede sig og fik de smukkeste børn med den lokale fisker. I 2005 skrev hun en bog om det ret usædvanlige eventyr, som jeg har stående og læste et år inden jeg selv første gang var i Senegal. Dengang havde den en helt anden effekt på mig, end den ville have haft i dag!
Hendes bog er ikke ulig Corinne Hofmanns historie 'Den hvide masai', som er oversat til dansk og filmatiseret. De er begge selvbiografiske, og omhandler hvide kvinders ægteskab med henholdsvis en senegalesisk fisker og en kenyansk masai-kriger - andre verdener!
Den franske kvinde må indordne sig de primitive forhold, og hun bliver også ramt af malariaanfald, som bliver så slemme, at hele familien på et tidspunkt vælger at flytte til Frankrig. Men det er chok af de store - ikke kun for fiskeren, men for hende selv og børnene, som ikke kan vænne sig til konstant at være lukket inde... i rum eller i fordomme.
De flytter efter tre år tilbage til den lille landsbyi Senegal, og udvider deres parcel med et par hytter, som de bruger som en slags Bed & Breakfast - men på den temmelig rustikke senegalesiske vis. Det generer ikke mig - tværtimod ville det have været en spændende oplevelse kombineret med et spændende møde. Jeg kontaktede Marielle; desværre er de stoppet med deres udlejning - men bor og lever stadig det samme sted, og så fulgte en dialog via email med lange pauser sikkert forårsaget af lokale internetforbindelser.
Hun sendte mig endnu en mail i går med hendes lokale telefonnummer og en invitation til te, når jeg er der! Jeg skal bare lige ringe, så kan vi mødes på halvvejen på stranden - at kunne kende hende bliver næppe svært... en hvid kvinde i afrikanske klæder. Jeg er sikker på, at det bliver meget interessant, og jeg føler mig helt privilegeret over sådan en invitation. Det er måske en lille ting - men for mig bliver det en stor oplevelse, ved jeg.
10 comments:
Det må være rigtig spændende for dig. Man kommer ikke uden om det: Den store verden er undertiden (forholdsvis) lille :-)
Rasmine,
Det er en lille verden, når man kan sidde og lave en aftale over computeren 5.500 km væk... og se for sig, hvor man skal mødes :-)
Og interessant bliver det helt bestemt!
Verden er både stor og lille - både i symbolsk betydning og i virkeligheden.
Du får sikkert et meget spændende møde med en meget spændende kvinde.... som åbenbart har 'holdt ud' på trods af sygdom og fordomme. Det kunne Den hvide masai jo ikke, men måtte give op på et tidspunkt.
Glæder mig til at høre mere om det.
Hvor er det spændende, at du skal møde denne kvinde, Nille - jeg har læst en del om bogen 'Den hvide masai', men det lyder som om, Marielle er faldet bedre til end Corinne. Hvornår skal du rejse?
Ha' en dejlig søndag aften!
Ellen,
Jeg tror, at det bliver spændende - jeg vil forsøge at nå at læse bogen igen inden. Men som jeg husker den, var det noget nemmere end for den hvide masai - både kulturelt men også helbredsmæssigt. Hun har holdt ud, og lever glad dernede!
Det var lidt af et tilfælde - og, at hun bor et par km fra, hvor jeg skal være... virkelig en lille verden!
Madame,
Jeg var ret overrasket over hendes tilbud, men meget glad også - det bliver spændende!
Jeg tror måske, at fiskermiljøet i Senegal er en anelse blidere end hos masai-krigerne :-) Men komforten er nok lige lille begge steder. Jeg kan anbefale dig at læse Den hvide masai - det er en spændende historie!
Jeg rejser først om tre uger... men nedtællingen er ved at være i gang!
Tak - i lige måde :-)
Hvor er det spændende, Nille. Det bliver interessant for dig at møde den kvinde, som har valgt at leve sit liv der.
Det liv, der beskrives i Den Hvide Masai er bestemt ikke misundelsesværdigt. Det er da lige til at løbe skrigende bort fra.....
Sådan noget skulle du ikke gerne ind i - kommer det fra moder-generationen. ;-)
Betty,
Jeg var fuld af beundring for den schweiziske kvinde, da jeg læste Den hvide masai! At hun kunne overkomme det både fysisk og psykisk - nej, det ville jeg aldrig kunne!
Nok heller ikke det liv trods alt mere komfortabelt, som denne franske kvinde har valgt - men derfor er det alligevel interessant at møde hende.
Hov - er du sikker på, at det er sundt for dig at læse den slags bøger????? Bare du ikke lader dig inspirere alt for meget - så ender du også bare som fiskerkone i Senegal, hehehe.....
Jens,
Jeg har læst den - og jeg tror ikke, at jeg kan leve på den måde. Og spise fisk hver dag - og ikke som sushi??? Nej, det går slet slet ikke - men jeg beundrer de europæere, der kan klare det og håber, at jeg får mødt hende.
Post a Comment