Nogle gange tror jeg virkelig, at jeg er lidt synsk! I ramme alvor! Den der fornemmelse af med sikkerhed at vide, hvem der ringer inden man tager røret, men endnu tiere kan jeg fornemme, at i dag vil jeg se en bestemt person på gaden og det kan blot være en nabo.
Engang i sidste uge fik jeg pludselig sådan en 'vision' - af en person, som ikke bor i Belgien længere. Det er ikke helt så lang tid siden, som dengang han kom og lavede ild i pejsen til mig... men det er lang tid siden, jeg har set ham og fået et stort bamsekram. Sidst jeg hørte fra ham var vist for knap et år siden, da han var i Burkina Faso og mente, at jeg skulle kigge forbi nu jeg skulle til Senegal. Men der ringede han jo til mig dernede fra. Christian ville tilbage til sine rødder - halvt Congo-halvt Elfenbenskysten - og tog orlov for at leve i Afrika halvdelen af året, og jeg indstillede mig på, at han aldrig vendte nordpå igen. Endnu sværere i hans tilfælde med familien dernede.
Men jeg fornemmede ham. I lørdags gik jeg så langt, at jeg rodede alt igennem for at finde en fem år gammel notesbog med hans belgiske mobilnummer, som jeg faktisk havde slettet, da jeg fik opringninger med mystiske lange numre. Men jeg ringede jo ikke. Så tjekkede jeg Facebook - men hvem bruger det i Afrika? Unyttigt og strømkrævende. Så heller intet held.
Mandag kom min kollega fra Malmö ned (MED lakridser!!!) og de to fra Amsterdam - til to hektiske dage. Mandag var vi lukket inde i et mødelokale fra morgen til aften - blot for at gå direkte ud at spise og få selskab af én af de høje herrer, så der kun kunne tales business! Man skal jo ikke spilde tiden. Jeg var hjemme til midnat, og næste morgen var der møde med 5-6 mennesker, der var kommet helt fra over there for at snakke med os. Ingen frokostpause, ingen pause faktisk... indtil alle tog til lufthavne ved 18-tiden, og jeg kunne drage hjem. Totalt mentalt udmattet - og min stakkels operationsklare fod hamrede som en sindssyg efter to dage i Vice President-præsentable sko...
Jeg orkede intet andet end at hente et stykke brød i supermarkedet, og gik så hjem - og pludselig tænkte jeg, at en dag ville jeg altså rende ind i Christian på gaden. For han var stadig en sjette sans selv midt i min zombie-tilstand, og han er typen, der kan stå der om morgenen for at køre dig på arbejde, hvis det regner meget. Da han altså var her...
Da jeg havde lukket døren, men endu ikke lagt computertasker osv., ringede det på dørtelefonen. Jeg hader uanmeldt besøg og svarer som regel ikke. Men det gjorde jeg i går. Og så er det selvfølgelig Christian, som med den største naturlighed siger "Hej Nille, må jeg komme op?"
Efter at have været det halve af Afrika igennem på motorcykel, er han i Belgien for en kort periode - og derfor har jeg mærket ham. Det var uventet og ærligt talt ikke godt ramt med min træthed; men det var også en dejlig overraskende og uventet aften. Og pudsigt nok bemærkede han, hvordan jeg havde ændret mig på den tid... at jeg var blevet mere afrikansk og mindre europæisk i min adfærd.
Jeg fik mit bamsekram, og vi fik snakket - for det er kun en kort visit. Men i aften skal jeg altså bare hjem og slappe af... foden trænger til hvile og kolde omslag. Hovedet trænger til støj- og tankemangel... og så er jeg frisk til blogindhentning osv. i morgen uden tvivl! Det siger min sjette sans mig...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
12 comments:
Der er ingen tvivl om, at der er mere mellem himmel og jord, end vi nogen sinde kommer til at forstå.
Jeg er normalt et meget pragmatisk menneske, men har selv oplevet nogle uforklarlige hændelser; kunne ikke drømme om at tvivle på din fornemmelse omkring Christian og synes, at det var fantastisk, at den var så påtrængende selv i din ret stressede tilstand.
Nille, du er så heldig at være i meget bedre kontakt med din intuition eller hvad vi nu skal kalde det, end de fleste voksne er det. Alle kan det, det er bare meget få, som ikke bedøver evnen i løbet af deres opvækst. Man kan træne evnen op igen, fx ved hjælp af Silva-metoden, som er en form for mentaltræningsteknik, hvor du i bevidst tilstand bringer din hjerne i alfastand, dvs. med svingninger i en frekvens som svarer til der, hvor den er når du drømmer. På den måde kan man aktivt komme i kontakt med fx de evner, som du tydeligvis allerede har aktiveret.
De hændelser, du fortæller om, er ikke tilfældigheder. Tilfældigheder findes bare ikke, hvis du spørger mig.
Du har da godt nok et travlt arbejdsprogram.
Det er noget af en sjette sans du har. Forbavsende, at du sådan kan tænke og mærke en person.
Forhåbentlig får du snart en aften for dig selv. Det fortjener du efterhånden.
Ellen,
Det tror jeg faktisk også, at der er - jeg kunne reelt mærke, at han måtte være nærmere end 6.-7.000 km væk... noget underligt noget.
Og jeg var træt - helt mentalt færdig efter sådan to dage. Så i går gik jeg bare hjem og smed mig i sofaen! Men nu går det bedre :-)
Lotte,
Stadig på dansk jord? :-)
Jeg tror heller ikke på tilfældigheder - og det er som sagt ikke første gang, jeg har oplevet den slags.
Det lyder meget spændende med den Silva-metode, det har jeg aldrig hørt om. Men der er helt klart nogle neuroner, der er vågne på en anden måde nogle gange.
Jeg vil helt sikkert undersøge det nærmere - det kunne være spændende at udvikle mere!
Betty,
Det er meget travlt lige nu - der arbejdes virkelig igennem uden pauser... og så er man altså træt i hovedet om aftenen! Men man er jo heller ikke på kontoret for at spille 7-kabale på computeren :-)
Jeg har en meget god sjette sans - og det er som om, at den accentueres som jeg bliver ældre. Jeg ender som en gammel synsk sigøjner :-)
Fantastisk og utrolig dejligt!
Jeg er enig med Ellen, der er mere mellem himmel og jord, end vi sådan bare lige kan forklare.
Jeg har et par gange oplevet noget, der lidt ligner din oplevelse med Christian.
Men hvor må det være pragtfuldt, at årsagen til dine fornemmelser pludselig ringer på døren. Og selv om det var på en aften, hvor du sikkert allerhelst ville krølle sammen på sofaen under dynen, med en god bog ☺.
Svar fra forrige indlæg. Jeg forstår godt, at det lige pt. er en opslidende periode med mange tanker. Jeg kan godt huske det, selv om det nu ligger ca. 10 år tilbage i tiden og selv om afstanden var en anden. Jeg håber at alt kommer til at gå, lige præcis som du allerhelst vil.
Annette,
Det var dejligt - selvom jeg ærligt indrømmer, at jeg var totalt klar til en aften i sofaen. Men det var jo bare afslappende venskabeligt selskab.
Det er skønt, når ens positive sjette sans får ret på den måde.
Med hensyn til den anden del, er den sjette sans knap så optimistisk... der er mange høje mure synes jeg... jeg afventer næste afrejse!
Synsk sigøjner? Ja, hvorfor ikke. Min familie kalder mig bare for heks. Jeg har den altså også :-). Dejligt med impulsmødet med Christian, tænker jeg. Trods trætheden. Og by the way. Husbond tager til Dakar mandag. Skal du have noget med?? Ja, jeg kan jo nok ikke foreslå "nogen"!
Louise,
Sikke han rejser husbonden!!! Jeg tager selv til DKR om knap 3 uger... :-) Så jeg behøver ikke noget - men det var sødt af dig at tænke på det.
Jamen, jeg har jo sigøjneraner... så hvorfor ikke? Jeg kan måske ende i cirkus en dag?
Det ville da være en dejlig historie!
PS! Jeg har fundet kirken... og der kommer jeg bestemt!
Sikke et dejligt eksempel på din sjette sans, Nille! Jeg har selv været ude for noget lignende flere gange, og nu overrasker det mig næsten ikke mere - fx gået i et supermarked og ledt efter en vare, og pludselig går en kunde forbi mig med netop det, jeg ikke kunne finde. Lottes tip om at lære at bruge Silva-metoden lyder meget, meget spændende!
Ha' en dejlig weekend!
Madame,
Det er pudsigt, når sådan noget sker - der foregår ting og sager inde i vores hoveder :-) Men det er smart det med bringere i supermarkedet - det må jeg træne op med Lottes metode.
Jeg havde aldrig hørt om den, men det lyder spændende!
Dejlig efterårsweekend til dig :-)
Post a Comment