Jeg nåede at være den eneste gæst på hotellet fra onsdag morgen til lørdag formiddag. Genstand for hele personalets forkælelsesmetoder og med tid til at snakke og øve mit wolof, så jeg nu kan klare mig lidt bedre, når jeg er ude alene.
Jeg var selvfølgelig tilbage i min landsby også, og jeg syntes faktisk, at jeg havde travlt med alt det sociale – selvom man som alenerejsende burde have masser af tid til at kede sig. Det når jeg aldrig!
Torsdag eftermiddag gav Eric hele personalet fri resten af dagen efter, at frokost osv. var ordnet. Om aftenen drog vi i byen med de to barmænd og de to altmuligmænd, der arbejder på hotellet.
De to er muslimer og de to katolikker; den slags er intet problem i Senegal og slet ikke lige i det område, hvor én af de nærmeste landsbyer er valfartssted for landets katolikker hvert år til påske.
Vi var først en tur på en lokal café og få en drink, og så gik vi efter lyden… tamtamtrommerne kunne høres i hele landsbyen; og pludselig var der er en improviseret fest og koncert på en restaurant.
Mens vi ventede på maden fik vi ikke nogen kedelige peanuts eller lignende – men fire store tallerkener med friskfangede pil-selv-rejer; jeg spiste friskfanget fisk to gange om dagen – jeg må have oplagret Omega-dimser til meget lang tid!
Jeg kan lide rytmerne fra tamtamtrommerne; de beroliger og er en del af lydlandskabet i Afrika; men jeg kender ikke forskellen på de forskellige melodier – men jeg lærte den aften, at der var stor forskel.
Stjernen var uden tvivl trommeren ovenfor – han holdt også en god kropstemperatur, tror jeg! En helt utrolig energi – vi var der nok i 4-5 timer, og der var ikke mange pauser.
Men der er forskel på trin og positurer, så jeg holdt mig langt væk fra dansen, da en del af selskabet ikke kunne sidde rytmerne overhørige længere!
Der var de gode og de mindre gode – men alt det måtte jeg have forklaret af de lokale; og så var der en ung mand, som fremkaldte skraldlatter, hver gang han dansede. Ikke at det overhovedet rørte ham – men jeg havde lidt ondt af ham.
De forklarede mig så, at de ikke gjorde grin med ham – den unge dreng i den stribede t-shirt til sidst i filmen – men, at han ikke overholdt reglerne for dansetrin fordi han var besat af en ond ånd!
Helt personligt tror jeg snarere, at det var al den hjemmebryggede palmevin han drak i pauserne, der gjorde ham lidt bims! Måske en flaskeånd…
Det var nok også heldigt for os andre, at vi kunne vågne op til et stille hotel næste morgen… for der blev danset til meget langt ud på natten; og jeg fik rørt benene efter midnat, da der kom “almindelig” musik på, og temperaturen var faldet til under 30 grader.
Det er bestemt ikke kedeligt at gå i byen i Afrika…
4 comments:
Haha - jah, der er tolkninger af forskellig art til forklaring af alskens fænomener - jeg er tilbøjelig til at tro, at din er den rigtige, men det skal vi nok holde for os selv ;-)
Ellen,
Når man er muslim lyder det sikkert bedre at sige en ond ånd end alkohol :-) Det er jo også en slags ond ånd!
Sikke skønne oplevelser du har haft. Jeg skal lige læse dine sidste indlæg også, men ikke mere i dag. Jeg vil smutte til køjs.
Haha.. jeg kan godt lide den om alkoholen er en ond ånd :-)
Pia,
Det er umuligt ikke at blive fænget af stemningen og glæden i det land; der er så mange ting at se endnu - altid skønne oplevelser!
Og deres overtro er til tider ret underholdende, ja!
Post a Comment