Med sig havde de en gave til hoteldirektøren - et par flasker Amarula; sydafrikansk likør af en frugt, som jeg aldrig havde hørt om tidligere. Men jeg smagte en lille bitte tår, og det smagte lidt à la Baileys... jeg er bestemt ikke til den slags søde ting.
Den sjove historie er dog, at elefanter (og andre dyr) er ret vilde med at spise frugterne direkte fra træerne - men også når de er nedfaldne og begynder at gære. Og så går det galt...
Der skal vist en hel del til at gøre en elefant fuld - men de er berygtede tilsyneladende for at elske frugten. De er ikke de eneste! De fornuftige på savannen er storkene, der ender med at ligne stramtandede gamle fordømmende tanter... jeg fik vist videoen i Senegal; men det bliver ikke ringere af et gensyn herhjemme!
Jeg har nok mest ondt af strudsen - og jeg får nogle genskær af ungdommens festligheder i mine indre billeder...
Det er ren underholdning...
8 comments:
Jeg foretrækker langt Amarula fremfor Baileys - men den slags søde sager skal helst være meget kolde, før jeg har lyst til at drikke dem :-D
Videoen får mig til at tænke på gærede rønnebær og berusede alliker...
Lotte,
Jeg havde aldrig hørt om det før - men det er bedre end Baileys, ja. Jeg er nok mere til grappa og limoncello, hvis det endelig skal være - og jeg vil i hvert fald ikke ende som de her dyr :-)
Hvor har jeg dog nydt din ferieberetning og dine pragtfulde billeder. Hvornår skal du afsted igen? ☺ ☺.
Godt, at I fik reddet skildpadden, alt andet ville være ganske forfærdentligt.
Er du ved at være ovre forkølelsen?
Sov godt.
Annette,
Jeg regner ikke med, at det bliver før til marts/april - nu bliver der jo lidt koldt for mig :-) Jeg forsøger også at lokke drengene med!
Det er vist bedre for skildpadden at leve der end at ende som suppe!
Tak - helbreddet er fint nu; det koster altid lidt at komme hjem til kulden!
Hav en dejlig fredag!
Wow - det er simpelthen for morsomt. Den video er jeg lige nødt til at dele på Facebook. LOL.......
Hehe - ja, ren underholdning. Hvor er vi dog egentlig stride at more os sådan på de arme dyrs bekostning :-) ... men det er, som du siger, måske fordi vi genkender os selv i situationerne.
Jens,
Ja, den er ret underholdende - jeg er vil med storkenes nedladende blik; den er værd at dele!
Ellen,
Ja, vi morer os jo også over fulde mennesker - men jeg tror bestemt, at det er fordi vi kan genkende vores egen opførsel i deres meget humane opførsel ;-)
Post a Comment