Søndag var det slut for denne gang, og det var med tårer i øjnene, at jeg tog det sidste billede mens de vajede det senegalesiske flag for mig.
Eric og hans søn kørte mig selv til Dakar, da de skulle ordne nogle administrative papirer der. Dagene inden havde været præget af køer og transporttider på op til 4-5 timer for at komme de 75 km til Dakar… den årlige fest 40 dage efter afslutningen af ramadan.
Så vi kørte i meget god tid og klarede det på to timer – og med 5½ timer til flyet lettede.
Jeg tjekkede min bagage ind, og de tog mig med til kanten af verden. Det alleryderste punkt på det afrikanske kontinent vestpå, hvor der selvfølgelig ligger en bar!
Her kunne jeg suge de sidste solstråler til mig og nyde endnu en fantastisk solnedgang inden de tog mig med ud at spise. Jeg blev forkælet til sidste minut må man sige.
Det var på nogle måder en anderledes rejse end de fire andre; den var mere komfortabel men jeg så også igen ting, man ikke normalt ser som turist.
Ikke mindst fik jeg igen skabt en del kontakter- ikke mindst blandt fastboende europæere - og det er helt sikkert, at den næste tur skal starte med nogle dage i Dakar – men meget gerne også tilbage til lodgen og det smukkeste sted i verden.
Det er kun et på gensyn…
12 comments:
Hvor var det spændende at læse, Nille – gribende! Ja, et på gensyn må gøre det lidt lettere for dig at bære, at du ikke længere er i dit afrikanske paradis. Sikke nogle dejlige billeder, du har taget, og dine videoer giver os et sansemættet indblik i dine oplevelser.
Wauw Nille, tak fordi du fortæller om dine fantasiske oplevelser. Sidder med en næsten ustyrlig lyst til at pakke rygsækken og tage den første flyver mod Senegal (nok meget godt at den først er på mandag, så spontaniteten kan nå at dø!). Det lyder som en skøn skøn rejse, der tager tid at fordøje.
Madame,
Det har taget - og tager mig - lidt tid at lande igen; det er for smukt dernede!
Der er altid smil og glæde og fantastiske oplevelser; jeg bliver mere og mere interesseret i det land (desværre)!
Hav en dejlig aften :-)
Grønlandsposten,
Ja, jeg kan jo kun forstå dig - det er så smukt et land; du er forelsket i Grønland og jeg i Senegal.
Det tager altid tid at komme hjem dernede fra - kontrasten er for stor; men jeg ved, at jeg skal tilbage... og se meget mere!
Jeg kunne sagtens se mig selv bo der - på trods af alle vanskelighederne.
Men naturen lige der kan jeg bruge timer på at observere.
Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om ligefrem at bo andre steder end i Skandinavien, men jeg ville godt nok ønske, at min krop ville være noget venligere stemt over for klimaet i dit Senegal. Din sidste tur her ville have været lige efter mit mageligt anlagte temperament.
En bar ved verdens ende. Sikke en afskedsoplevelse!
Rasmine,
Det må være det bedste man kan finde ved verdens ende! Selvom den jo har mange ender rundt omkring.
Det var en perfekt magelig tur - og jeg skal ikke klage over ikke at være blevet forkælet... det var luksus efter mit hovede.
Men det var ret varmt - du ville kunne lide det i januar/februar, hvor man skal finde en lille trøje frem!
Velkommen hjem, Nille.
Sikke en dejlig afsked. Og spændende indlæg om din ferie.
Jeg synes næsten, jeg kender Senegal nu efterhånden, som jeg har 'været med dig' flere gange. ;-)
Det lyder som et vidunderligt sted, du har boet denne her gang.
Jeg kan godt forstå, du savner det, og at det må være svært at omstille sig.
Betty,
Mange tak! Det var et fantastisk sted at bo og selvom der stadig er andre steder af landet, jeg gerne vil se - så vil jeg bestemt vende tilbage til den lodge. Det var en tårevædet afsked - men jeg kommer tilbage. Jeg synes stadig ikke jeg kender landet godt nok - en undskyldning skal jeg jo finde :-)
Sikken en tur. Jeg troede ikke du kunne blive mere vild med Senegal - men der tog jeg vist fejl. Det lyder som om at du er blevet endnu mere vild med det end du allerede var! :-D
Jens,
Det troede jeg heller ikke - men jeg tog også fejl :-)
Det værste er, at jeg mødte så mange mennesker, som fortalte mig om andre steder, jeg altså må se!
Der er basis for mange flere ture - og jeg forstår glimrende dem, der bosætter sig fast... hvis bare man har noget at leve af!
Tak for en spændende og på mere end én måde varm tur til Senegal.
Mon ikke altid det er sådan, at jo mere man ved/lærer, jo mere ved man, at man endnu mangler at vide/lære?
Sådan har jeg det i hvert fald med engelsk og England...
Jeg håber du snart får mulighed for at tage derned igen og lære mere om dit elskede Senegal.
Ellen,
Helt bestemt - hver gang hører man om nye steder, og man forstår kulturen bedre - og så vil man se mere. Jeg tror også, at man bliver lidt modigere for hver gang i de mere eksotiske lande.
Nu går de jo ind i en meget meget kold periode med temperaturer helt ned til 20 grader :-) Så jeg venter lige til det bliver lidt varmere - men jeg er lige ved at få overbevist mine schweiziske drenge om, at de også snart skal til Afrika!
Det er total menneskelig varme man modtager dernede!
Post a Comment