Vroum-vroum – Senegal IV

Til tider kan jeg forstå, at afrikanerne tror, at den hvide mand er bindegal – og også, at vi virkelig vader i penge. Beviset fik jeg om lørdagen, da Eric tog mig med til endnu en af de usædvanlige oplevelser, som viser, hvor kontrastfyldt livet i Senegal er.

En samling belgiere, franskmænd og schweizere - med en hel del penge mellem hænderne – er meget glade for at køre biler. Racerbiler. Desværre er de alle lidt oppe i årene – og bestemt ikke F1-potentiale længere. Hvad gør man så, når man så gerne vil nyde sin hobby?

Man tager til Senegal, bygger en professionel F1-bane (altså bortset fra, at kontrolposterne er under et baobabtræ) og inviterer vennerne ned for at lege med.

Så kan man bilde sig selv meget ind – at man er ung, at man er Schumacher, at man er på et landshold…

Og deres officials var da også kønnere end dem i F1, synes jeg – female black power :-)

Sikkerhedsregler var der ikke mange af – det hele var jo kun for sjov mellem venner; en stor legeplads under varmere himmelstrøg. Så jeg kunne frit gå rundt i paddocken inden løbet, og genopfriske gamle minder… dufte og røre Michelin-dæk. Det var som i de gode gamle dage!

Hvor surrealistisk det var at stå dernede midt i stegende varme i et land, hvor gennemsnitsalderen på biler nærmer sig min egen, opdagede jeg, da dette røde monster trillede frem.

Det er en Chevrolet Cheetah bygget fra 1963-65, og i dag et samlerobjekt i verdensklasse. Der er forskellige meninger om, hvor mange, der stadig findes i dag – der er nemlig kun bygget 29 styks i alt. Nogle steder har jeg læst, at der er 7 tilbage – måske er der ingen, der ved, at én af dem bruges som legetøj i Senegal?

Så var det mindre glamourøst at køre tilbage til lodgen på den lokale vej, som har lidt skade af regntiden – men trafiksikkerhed er jo vigtig, så man har selvfølgelig sørget for at indikere, at halvdelen af vejbanen er forsvundet. Det kan i hvert fald ses i dagslys!