Selvom jeg er noget skvattet i skelettet, så har jeg nok sjældent været så lettet og glad over at stå op hjemme hos mig selv! Det var kun én dag - og uden overnatning - på hospitalet; men det var rigeligt til at nå at føle sig bange, ensom, urolig og ikke mindst erindre utallige besøg på opvågnings- eller hospitalsstuer.
Først en lang formiddag fra klokken 8 om morgenen til klokken 13, hvor jeg bare lå og ventede på min enkeltstue. De bøger og blade, jeg havde taget med kunne jeg ikke koncentrere mig meget om - så jeg forsøgte at slappe af, småslumre og abstrahere fra tanker om vandflasker.
Så var der turen ned i elevator til operationsblokken, fem læger og sygeplejersker, der vrimler om én og binder bånd og snore ind og ud af din krop, mens de fortæller dig en masse banaliteter for at få dig til at glemme. Og pludselig løftede de mig tilbage i min seng... en time i narkose, og jeg var inde på opvågningen. Der kom tårerne pludselig - effekt af narkose, lettelse og også smerter. Jeg frøs og havde ondt i halsen efter den slange, de havde haft nede i mig - men jeg kunne se min fod... eller det, der er min fod under lag af bandager.
Jeg fik intet vand før klokken 18 - et lille bitte glas, som jeg forsøgte at vride de sidste dråber ud af til at fugte læberne. Så var det bare at vente på lægen, og endelig kunne jeg komme fri ved 20-tiden. Christian var sød at hente mig, finde et døgnapotek til smertestillende og penicillin, og gelejde mig hjem. En lille rugbrødsmad blev spist i små bidder for at give maven indhold til at absorbere medicinen, og så var det i seng med et blad og foden oppe.
Nok er det overstået - tror jeg - men foden gør mig opmærksom på, at det er det ikke helt endnu. Lægens ordrer var heller ikke til at tage fejl af! Foden oppe, hvile og ingen unødvendig aktivitet inden jeg skal til kontrol på mandag og have skiftet bandagen. Badning bliver i etagevask. Selv om man tror, at nu er det hele slut, så har der trods alt været en stor kniv i foden, og nu skal det ganske enkelt hele pænt og ordentligt. Arbejdet bliver ikke genoptaget før tidligst den 12. december - og denne gang adlyder jeg... ikke engang herhjemmefra har jeg lovet mig selv!
Jeg fik sovet nogenlunde efter omstændighederne; jeg havde en dårlig time i nat med kvalme og uro - og jeg skal lige teste mig frem til, hvornår det er nødvendigt med smertestillende og hvornår det er pjat. Det kommer til at gå i et meget roligt tempo med bøger, film og besøg af venner, der kan agere indkøbere - og HVILE!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
14 comments:
Pyha, det er dejligt, at det er overstået - og jeg kan godt forstå, det har været et stort pres. Nu håber jeg, du vil nyde de 10 dage hjemme og kan holde smerterne væk. Hvor er det dejligt at du har venner, der vil købe ind for dig.
Rigtig god bedring, Nille!
Madame,
Det er så skønt, jeg var meget nervøs de sidste dage - narkose er aldrig rart! Nu skal der hviles - den fod skal bare komme i orden nu; så jeg tager ingen risici - og så må arbejdet vente. Hellere hvile mere og tage færre smertestillende - og nyde, at der er folk til at pusle om mig :-)
Tak! God weekend!
Det er godt, at du har set, at du skal respektere din rekreation :-)
Hvis du formår at gennemføre det, er jeg sikker på, at du kommer helt over det og får en god og normal fod at gå på igen.
Jeg håber, du er så rigeligt forsynet med læsestof ... ellers er internettet jo en rigtig god, men også lærerig tidsrøver - og det må trods alt være skønt for en gangs skyld at have al den tid, der skal til, uden at føle, at for meget andet svigtes :-)
Rigtig god bedring med foden - og et meget forsinket tillykke med fødselsdagen :-)
Din stakkel! Forhåbentlig får du det ret hurtigt så godt, at du også kan nyde det lidt.
Ellen,
Den fod skal i orden - og så må det koste nogle sygedage! Indtil videre har jeg slet ikke kunnet læse eller meget andet - nok stadig den narkose, der er i kroppen men har været ret skvattet i dag.
Næh, så var det festligere at holde fødselsdag i Paris :-) TAK!
Rasmine,
I dag har jeg været lidt stakkel - forhåbentlig går det bedre i morgen! Der har ikke været meget at nyde i dag :-)
Nu er du heldigvis på den rigtige side af operationen! Og selvom du vel nok er lidt af en arbejdsnarkoman, er du jo heldigvis også en livsnyder, så jeg gætter på, at de næste uger nok skal forløbe godt. Jeg synes i hvert fald, det tegner rart med bøger, film og venner.
Lotte,
Nemlig - det er det vigtigste at være ovre det "grimme"! Nu skal den dumme narkose lige ordentligt ud af kroppen - jeg er træt, mat og har kvalme. Men jeg regner med at kunne nyde lidt mere fra i morgen - og slappe af. Intet arbejde! Jeg vil ikke ødelægge denne heling og risikere noget som helst!
Hvor er det godt, du har overstået den grimme del af projektet med at få en fin og stærk fod.
Det er også godt, du har bestemt dig for at følge instrukserne.
Det skal nok blive en normal fod igen.
God bedring - og god fornøjelse, hvis man kan sige sådan?
Betty,
Tak! Jeg er ved at være ovre narkosekvalmen endelig - så nu er det bare den hyggelige hviledel, der er tilbage - det er jeg noget lettet over!
Jeg følger lægens råd - ingen chancer tages der; så den kan blive fin igen.
God weekend :-)
Godt at høre at operationen er veloverstået. Nu venter det lange seje træk med heling og genoptræning, håber du har væbnet dig med masser af tålmodighed!
God weekend og rigtig god bedring :-)
Jeg undrer mig over narkosekvalmen. Ganske vist har jeg også oplevet den, og den var så væmmelig, at jeg senere overtalte en kirurg til, at en mindre operation, hvor jeg egentlig skulle have været i narkose, blev foretaget under lokalbedøvelse.
Så for to år siden var der ingen vej udenom, men jeg forsømte ikke nogen lejlighed til at fortælle alle læger og sygeplejersker, jeg kom i nærheden af, at jeg havde det elendigt med narkose - kvalme og ikke vejr nok til at synge i en hel uge. Jamen sådan var det slet ikke mere, påstod de. Jeg var godt nok skeptisk, men da jeg vågnede efter operationen, kunne jeg overhovedet ikke mærke, at jeg havde været i narkose!
Er du mon ekstra-ekstra ømfindtlig?
Grønlandsposten,
Jeg skulle lige forstå det med tålmodigheden :-) Man tror jo, at nu er det slut - men så kan man ikke gå... og man skal tage en masse piller. Men det går jo den rigtige vej - og endnu bedre med ro og hvile!
Tak - og god weekend til Jer oppe i juleland :-)
Rasmine,
Jeg var sidst i narkose for 7 år siden, og havde absolut ingen problemer med det. Men det var en mildere og kortere dosis end denne gang. Her til morgen er kvalmen endelig næsten væk - men måske bruger de den gammeldags narkosecocktail hernede?
Men i dag føler jeg normal sult og glæder mig til at spise ordentligt - måske var det bare det første døgn. Og alt det medicin hjælper nok heller ikke på kvalmen, tror jeg.
Nu er det tid til at nyde håber jeg!
Post a Comment