Det tager længere tid at lande hjemme, når jeg kommer hjem fra Danmark. Når jeg kommer hjem fra en rejse, er jeg som regel (trods alt) glad for at finde min egen seng og mine omgivelser.
Når jeg kommer hjem fra Danmark, er det at efterlade ældste guldbarns seng – og som regel er man der ikke alene; det er at efterlade tre hold varme barnekrammearme og i dagene efter høre på grædende børnestemmer i telefonen, som savner og savner, så det gør ondt helt ind i hjertekulen.
Især Smilla, som nu er 2½ år er nu blevet totalt mostersyg; hun er mere genert end de andre var på samme alder – den ældste hang på mig fra han åbnede øjnene; men hun kom sig hurtigt over det. Den totale sejr kom, da familien tog på indkøb og jeg blev hjemme med en sovende Smilla i barnevognen… og en babyalarm, jeg kiggede bedende på hvert øjeblik i håbet om, at den ville vente til de kom hjem. Smilla er meget pylret, når hun vågner – kun mor må tage hende op, og så skal der hyggeputtes i favnen i et stykke tid inden, der skal tages flyverdragt af og drikkes vand.
Og den ventede selvfølgelig ikke med at sige lyde… min søster glemmer sent, da de trådte ind i køkkenet, hvor Smilla puttede stille i mine arme – og endog blev der da hendes mor var i synsfeltet. Og så var der pludselig en til med i den hårde kamp om mosters opmærksomhed.
Magnus er snu! Han bad mig om at læse en godnathistorie for lukkede døre; og lige et kapitel til og lige et til… indtil vi havde læst en hel bog i Monsterjagten-serien… i hele to timer! Det var snarere mosterjagten!
Moster lavede også Hello Kitty-kræmmerhuse til juletræet; det havde min søster nok forsvoret for ti år siden… men jeg fik faktisk også sneget nogle på i FCK-papir for at glæde drengene.
Jeg fik jo de lettere tjanser på grund af mit handicap, som aftvang stor respekt fra børnene hver morgen, når søster lagde ny bandage. Men jeg tog den altså ike af, da drengene havde hentet venner for at de også skulle se det grufulde sår. Man skal jo ikke risikere hysteriske forældre med traumatiserede børn!
Ferien var kort – kun to dage; og så skulle jeg arbejde tirsdag til fredag. Men med foden var rejsen til lufthavnskontoret umulig, og kontoret blev sat op i køkkenet. Ældste guldbarn mente, at vi skulle lege og ikke sidde foran computeren – så jeg måtte forklare ham, at det måtte vente lidt endnu… hvortil han brød ud i jubel over, at jeg nu havde fundet et arbejde i Danmark. De situationer er altid lidt svære at forklare; men derfor er det også intenst, når man er der… de får al den tid og alle de kram de vil.
Nytårsaften blev holdt stille og roligt derhjemme – hvis man kan kalde det det!!! For mig var det første nytår i Danmark siden 1999, og jeg var ærligt talt chokeret over de mængder fyrværkeri, der blev skudt af. De penge, der bliver fyret op i den blå luft, og ikke minder meget om finanskrise. I Belgien er der ikke noget privat fyrværkeri, og hvor er jeg faktisk glad for det.
Men vi festede alligevel på børnenes præmisser – Smilla var i festtøjet… gamacherne med perlekæder på. Og ikke at forglemme – sikkerhedsbrillerne! Meget vigtigt!
Vi dansede disco, vi så Dronningen og vi legede pakkeleg og spiste dejlig mad. Jeg var dejligt opladet, da jeg drog hjem dagen efter på årets første flyrejse – Smilla tror selvfølgelig nu (som drengene, da de var små), at moster sidder i fyyymaskine indtil jeg kommer igen.
Årets første uge tog tid at komme igennem - retur til kontoret med hospitalsstøvlen i regn og storm og offentlige transportmidler; et par sociale events om aftenen og selv sørge for sine bandager. Efter en måneds stilhed har det været lidt voldsomt at starte op igen – jeg har været træt om aftenen. Weekenden skal nydes i ro og mag; og der skal læses op på blogs!
I næste uge er der endnu en fodkontrol – jeg krydser fingre for, at bandagen kan komme af efter 6 uger – for jeg fik nemlig smukke gummistøvler i julegave, som skal stå testen i de belgiske vinterregnstorme!
10 comments:
Det var dejligt at læse, at I har hygget jer, mens du har været i Danmark. Hvor er det smart, at du kan arbejde hjemmefra - og jeg kan godt forstå, hvis børnene troede, du havde fået job her. Rigtig god bedring med foden, Nille. Jeg håber, du snart kan blive fri for bandager. Og en dejlig weekend til dig.
Madame,
Det var enten hjemmearbejde eller forlænget sygemelding - og så lang tid kan jeg nok ikke holde ud ikke at arbejde; der var næsten gået 4 uger!
Men børnene var lidt skuffede over, at det ikke var permanent :-)
Tak - jeg håber sandelig også snart, at den fod er i bedring.
God weekend til dig!
Ih hvor du nyder - og ih hvor du savner, når I ikke er sammen. Du må være jordens bedste moster ... jeg er vildt imponeret over, at du kan læse op i to timer! Jeg begynder gerne at gabe efter fem minutter; hvilket intet har at gøre med, at jeg keder mig - den virkning har højtlæsning bare på mig.
Efter sådan en gang megahygge (på trods af arbejde) kan jeg godt forstå, det må være en anelse ensomt og lidt mere end en anelse svært at komme tilbage igen til hverdagen.
God bedring med benet - den slags ting ta'r tid, og tålmodighed er vist ikke din stærkeste side ;-)
Ellen,
Verdens bedste ved jeg ikke - jeg tabte vist et par points her til aften, da jeg ikke kunne se Smølferne på Smillas film :-)
Min søster er virkelig ikke boglig i den henseende, og der er jo 3 at tage sig af - så jeg nød at have de hyggetimer med Magnus.
Jeg forsøger at give hvert guldbarn det de bedst kan lide - og lidt alenetid med moster... det er ikke altid nemt!
Men jeg savner dem ekstra meget efter sådan et intenst samvær; og jeg forsøger at være tålmodig med foden. Du har ret - det er ikke min stærke side, når det gælder helbredet... men jeg håber!
Det er fantastisk at have nevøer og niecer, som holder så meget af én - og som man selv holder så meget af, at der nærmest ikke er grænser for, hvad man vil gøre for at de er glade.
Ingen tvivl om, at dine guldbørn knuselsker dig!
Og mht. fyrværkeriet, så var jeg også selv lidt i koma over det denne nytårsaften, hvor vi havde udsigt til det på en anden måde, end jeg har prøvet før. Vi stod på Hven og kunne se hele kyststrækningen fra Kbh til Helsingør - det var voldsomt! Og en lille smule forstemmende, når man tænker på, hvor mange penge der sådan bliver futtet af på en gang.
Lotte,
De bliver knuselsket lige så meget tilbage - de er virkelig skønne, og det er så givende at være sammen med dem i så mange dage!
Det lyder som en fantastisk nytårsaften med det hele lidt på afstand - men selvom det ser smukt ud, så er jeg nu lidt forarget over det ressourcespild med alle de raketter. Man skal i hvert fald ikke brokke sig til mig over, at man ikke har penge under krisen så :-)
Kære Nille,
Rigtig godt nytår til dig.
Nu er jeg heldigvis opdateret med hvordan det går på fodfronten og at det hele lykkedes med Danmarksturen (heldigvis). Jeg må indrømme, at jeg er ikke opdateret mht. strejke, men kom der overhovedet ingen strejke alligevel?
For søren da, hvor er det lækkert med en Danmarkstur, det kunne jeg godt bruge noget tiere. Og regelmæssige kram af de små i Danmark kunne vi sikkert også begge godt bruge noget tiere ☺.
En god søndag eftermiddag til dig dernede sydpå.
Kære Annette,
Og rigtigt godt nytår til dig! Der blev strejke men heldigvis ikke i lufthavnen, kun alle andre transportmidler - men jeg kom afsted til tiden!
Der er vist ingen tvivl om, at vi begge gerne tiere ville være tættere på - men så er det jo også så meget bedre og mere intenst, når man er hjemme hos familien :-)
Dejlig aften til dig!
Hvor er de heldige, dine guldbørn, at de har sådan en dejlig moster. ;-)
I har rigtig hygget jer, kan man mærke af det, du fortæller.
God bedring med din fod. Forhåbentlig får du bandagen af ved næste kontrol.
Betty,
De er så skønne og jeg er meget meget heldig at være moster for dem!
Jeg har trods afstanden heldigvis en stor plads hos dem takket være min søster - og telefonen :-)
Jeg håber virkelig på en bedring. I denne weekend forsøgte jeg mig uden bandage herhjemme, men nu har jeg temmelig ondt. Så jeg er noget spændt på onsdagens lægebesøg!
Post a Comment