I den kæmpestore tænkeboks...

Det er virkelig ikke blevet til meget hyggetid foran skærmen den sidste uge - det er jo gode tegn, fordi jeg har været ude at lufte foden gevaldig meget. Der er snart en total kampform igen - opnået ved stædigt at marchere hurtigere og hurtigere hver dag. Jeg har et lille måleområde på et fortov hjem fra supermarkedet - der er 109 skridt; men for nogle uger sider var der 150-160... i dag var der 112! Sejr!

Der er også travlt på kontoret; jeg får et par nye flyvemaskiner om to måneder - altså sammen med alle de andre selvfølgelig. Men de skal ikke sørge for events og presse osv. i den forbindelse. De har rigeligt andet at tænke på - og så ordner jeg det 'sjove'. Jeg arbejder med planer om at afholde en frokost i flyets mave, mens det står tomt om dagen i Helsinki... det kræver anderledes tænkning, fordi regler på den side af lufthavnshegnet er strenge. Men jeg morer mig - og så går tiden hurtigt... og samtidig skal alt det sædvanlige jo passes.

Måske sidder jeg i Helsinki og spiser rensdyr i en kæmpestor tom flyvemaskine om nogle måneder - eller måske er jeg alt for langt væk til, at det kan lade sig gøre!

For der sker hele ting og sager ude i den store arbejdsverden. Trods krise - eller måske på grund af - er der nye spændende projekter om erfaringsdeling på tværs af verdensdelene. Hvis man har mindst fem års anciennitet og en minimumscore på 90% af det højest mulige i hver af de to sidste års medarbejdersamtaler, kan man ansøge om en udstationering i tre måneder til en konkret opgave med yderst målbare resultater, der skal leveres ved slut. Gammel i gårde er jeg jo - og at score under 90% er uhørt i min verden. Jeg tror aldrig, at jeg har ligget så 'lavt' - så pludselig var der en mulighed, der kunne undersøges.

Så kom der også en liste med potentielle projekter rundt omkring i verden - og der var et, der især passede til mig. Ifølge mig selv vel at mærke! Ikke alene er det baseret et dejligt varmt sted - i Dubai - men projektet omhandler mit yndlingskontinent - Afrika, og mit kerneområde indenfor marketing. Men alle med samme status som jeg kan søge - fra Kina til Peru; det bliver vist til nogle mennesker trods alt. Min eneste force er, at chefen i Dubai er en stor fan af mit arbejde i Norden og Baltikum, og vil uden tvivl støtte mit kandidatur. Så jeg er virkelig i tænkeboks - jeg har weekenden med, og så skal materialet ligge klar... CV, brev og 'beviser' på mine kvaliteter.

Jeg har tid til at vende det med kloge mennesker, der kender mig både privat og professionelt... og mærke efter i maven... men fristende er det jo! Heldigvis er der en lang hyggelørdag med veninden i sigte - til at vende verden, mens vi ser på den.