Det er næsten umuligt at vælge billederne – eller beskrive hvor helt fantastisk smukt det var! Jeg var skeptisk ved kulden, sneen – og projekt vandretur. Men jeg er klar til mange flere ture op i bjergene… og til mange flere dejlige weekender med mine drenge!
Det endte med ikke at blive så koldt som spået – så vi klædte os RIGTIG godt på, og kørte op i ca. 1.000 meters højde, hvor vi parkerede bilen og begyndte at fylde de sidste lag på og tilpasse vandrestavene.
De var bestemt nødvendige – der var metervis af sne deroppe, og til tider med lufthuller under; jeg lærte hurtigt at manøvrere dem rigtigt! De hjalp samtidig foden – men med de store vandrestøvler klarede jeg turen uden problemer; dog måtte jeg afstå fra de helt tykke sokker, da tåen ikke giver plads til dem endnu.
Bevismateriale må der til i dette særlige tilfælde – jeg kan overleve i sne og kulde… hvem skulle have troet det?
Vi gik en rute lidt højere op i et område i de franske Alper, der hedder Fer à Cheval – hesteskoen – hvor stierne var nedtrampet sne nogle steder kun 30-40 cm bredt. Så fik vi hurtigt varmen, og solen brød igennem… da følte jeg mig som det heldigste menneske i verden!
Vi kom igennem en lille klynge huse, som om sommeren sikkert bruges af de overnattende vandrere. Ruten gav sig selv, da en del stier var afspærrede på grund af fare for lavineskred – men vi holdt os til de sikre stier.
Når man står deroppe midt i ingenting, og med kun få andre vandrere bliver man vitterligt lillebitte.
Jeg tror ikke vi gik mere end 5 km på to timer – men med stigningerne og iført den mundering var det vist også rimeligt. Samtidig skulle der være tid til at nyde og se på udsigten omkring os.
Det er så fascinerende – at tænke sig at deroppe hvor ingen kommer, der lever tingene og ændrer sig hele tiden. Uvidende og uberørt af mennesket, så er der en verden, hvor dyr lever og træer vokser… og vi er blot de små brikker.
Jeg skal helt sikkert igen på bjergvandring – nu er udstyret helt i orden; men en tur om sommeren ville også være smuk!
Efter en hel dag ude med køretur frem og tilbage til Alperne, var vi glade for at komme hjem og tænde op i pejsen… få tøjet af og hoppe under den varme bruser.
Middagen var aftalt på forhånd – en rigtig schweizisk raclette med schweizisk hvidvin; det er imponerende så mange kalorier man kan spise efter sådan en tur uden at føle sig forstoppet. Kroppen havde behov for at komme sig – og det gjorde den med dejlig mad og vin, og så en hyggelig spilleaften med gode grin… og en helt fantastisk nattesøvn med et par katte i favnen!
4 comments:
Bare det var mig! Der ville jeg helt sikkert kunne klare temperaturen ;-) Mon ikke der findes folk, der arrangerer den slags ture for turister, hvis ens vej skulle falde forbi ...
Rasmine,
Det var faktisk ret enestående - og jeg er helt solgt nu! Jeg så nede i landsbyen, at der var et turistbureau med ture - og som andre steder i det område er jeg sikker på, at der er guidede ture inkl. udstyr. Der er også masser af små charmerende pensioner med god solid bjergkost. Det er virkelig et skønt område og pudsigt når man hele tiden krydser mellem Frankrig og Schweiz - og så er det alligevel et 'land' helt for sig selv der i Savoie.
Århhhhhhhh - jeg bliver helt misundelig. Hvor er det smukt. Særligt det nederste snebillede, hvor man kan se bjergtoppene bagved. Men jeg undrer mig over billedet med skovsøen; det er utrolig smukt. Jamen, det er helt vildt. Men hvordan kan det være, at den ikke er frosset? Det forstår jeg altså ikke...... :-D
Jens,
Det var så ufatteligt - jeg kunne have taget flere hundrede billeder! Skovsøen kom fra en lille å, som løb ned gennem bjerget - så jeg vil tro, at den holder det i gang. Samtidig var sneen ikke særlig gammel - de har også haft det mildt indtil for 1-2 uger siden. Så selvom der var ufatteligt meget sne, så har det sikkert ikke frosset længe nok til at stoppe vandstrømmene. Men det var jo også smukkere med vand synes jeg... :-)
Post a Comment