Så ramte jeg vist virkelig bunden....

Naivt troede jeg sidste tirsdag, at nu var problemerne løst. Men nu er det jo som regel således med problemer, der løser sig selv uden en god forklaring - at de netop ikke er løst! Det var mit selvfølgelig heller ikke.

Jeg klarede den til lørdag, hvor jeg efter indkøb og anden lørdagsaktivitet netop skulle til at slappe af i sofaen med min bog. Så gik strømmen! Jeg var sikkert oppe og nede de ti etager femten gange; tænde og slukke for relæer og teste, hvor meget jeg kunne få igennem - for der var ingen tvivl om, at en sikring var sprunget igen.

Jeg fik etableret minimum med køleskab, en lampe og TV. Men efter et par timer undrede jeg mig over, at der var lidt køligt - vandvarmeren, som styrer såvel opvarming af radiatorer som vandhaner, var også stået af. Der var klokken ved at være mange, så jeg gik i seng med tre lag tøj på - sov elendigt og nåede ned på 13 grader.

Søndag morgen tog jeg - igen - fat i udlejer; jeg ringede efter elselskabet og de kom efter to timer, hvor jeg frøs med anstand. De skiftede endnu en gang sikringen, og gik igen. Jeg tændte forsigtigt for halvdelen af relæerne, og startede genopvarmningen - en time holdt det; så gik sikringerne igen. Udlejer var selvfølgelig netop taget på vinterferie, og ringe til elselskabet hver dag er jo ingen løsning, når det er lejlighedens installationer, der er problemet!

Heldigvis ringede en veninde i det samme, og jeg tog straks en taxa til hende, hendes bruser og hendes køleskab, hvor jeg tilbragte aftenen. Det hjalp en kort stund. Men da jeg kom hjem og forsøgte at tænde bare min natlampe, gik vandvarmeren igen. Så inden jeg kunne komme i seng - i kulsort mørke - måtte jeg i kælderen, og desuden træffe et valg. Det er enkelt - men trist; jeg foretrækker vandt vand om morgenen og husvarme end lys.

Men humøret er lavt; faktisk har jeg stort set ikke spist siden i lørdags - jeg kan ikke få en bid ned af bar stress. Man skal ikke spørge alt for meget til, hvordan det går, før tårerne sprøjter ud. Udlejer tager det anderledes helt, helt, helt roligt! Lidt for roligt til min smag. Jeg mener nemlig ikke, at man kan anse lejligheden for beboelig lige nu - og jeg er sikker på, at han ville opføre sig anderledes, hvis der var et spædbarn - eller måske bare en mand, der råbte højere. Jeg er jo generelt meget rolig og tålmodig i den slags situationer - men dette var vist dråben. Måske forstærket af, at den lovede elektriker ikke kom i går morges.

I går tog jeg så hjem for at tilbringe aftenen på vaskeriet; og da maskinen kørte gik jeg på jagt efter en lommelygte.... blot for at opdage, at mit bankkort var væk. Uden tvivl havde jeg glemt det i den pengeautomat i metroen, hvor jeg havde hævet 20 EUR... min nu samlede formue. Endnu et valg - lommelygte eller mad? Da jeg ikke kan spise blev det til en lommelygte til 18 EUR - som gik i stykker efter ti minutter!!!

Jeg har tilbud om at sove hos både Laurent og hos veninder - men helst vil man jo være hos sig selv, og jeg er heller ikke særlig social lige nu. Ganske enkelt en knude af bekymringer og køn ser jeg vist heller ikke ud!

I dag er elektrikeren der - eller et par stykker faktisk; jeg aner ikke, hvad der venter mig i aften - men er faktisk ikke særlig optimistisk. De er igang med at udskifte elforsyningen fra kælderen og op til lejligheden.... ti etagers kabel! Så måske pakker jeg en taske og tager på besøg; måske går jeg i seng i mørket med en pakke Kleenex.

Men det er der mit fokus er lige nu - og så forsøge at komme nogenlunde igennem arbejdsdagene... så jeg forholder mig nok lidt stille indtil videre! Det er vist nødvendigt, hvis jeg skal komme ud på den anden side med fornuften i behold. På den anden side har de vel elektricitet på psykiatrisk afdeling?